Coaching 

Er du træt af at føle dig forkert, presset eller forvirret?

Første session er gratis

Første session er gratis, uanset hvad. Grunden til det, er primært for at finde ud af:

  • Om vi kan hjælpe dig.
  • At etablere et miljø for udvikling.
  • Finde ud af hvor vi skal begynde og hvad vi skal arbejde med.

Om coaching

Hos Inconsire tilbyder vi coaching for unge som dig, der har brug for et sted at lande midt i en verden, der larmer. Vi hjælper dig med at forstå, hvorfor du har det, som du har – og hvordan du kan begynde at få det bedre.

Vores tilgang handler ikke om at fixe dig, presse dig eller finde en hurtig løsning. I stedet arbejder vi med at vende og dreje dit verdensbillede – så du begynder at se dig selv og dine udfordringer med nye øjne.

Vi arbejder med spørgsmål som:

  • Hvad påvirker mig – og hvorfor?

  • Hvorfor føler jeg mig tom, vred, overvældet eller trist?

  • Hvordan kan jeg være mig selv uden hele tiden at sammenligne mig?

  • Hvordan finder jeg mening og ro i min hverdag?

Gennem samtaler og refleksion får du støtte til at forstå dine egne mønstre og reaktioner. Du lærer, hvordan du skaber indre klarhed, bevidsthed og handlekraft – uden at tabe dig selv i alt det, andre forventer af dig.

Hos Inconsire møder vi dig uden dom. Vi bruger filosofi, livserfaring og et dybt kendskab til unges virkelighed – og vi tror på, at du allerede har de fleste svar i dig. Du skal bare have hjælp til at finde dem frem.

Godt at vide om coaching

Inden du begynder at ansøge, skal du også være med på at der bliver stilede nogle krav til dig som klient, for at være sikker på at du ved hvilken rolle du spiller

Coaching er løsningsorienteret

Somme tider har vi tendens til at undgå eller afvise de problemer, der er lige foran os. Enten har vi ikke lyst til at tage os af dem, eller også forsøger vi at finde nemmere løsninger for at undvige dem.

Coaching handler om at håndtere problemerne. Vi ser dem i øjnene og løser dem på en bæredygtig måde. Vi lærer dig hvordan du selv kan håndtere dine problemer på en stille og rolig måde.

Du skal være åben for forandring

Hvis vi ikke kan lytte til andre mennesker eller afprøve det, vi bliver anbefalet, kan vi ikke arbejde sammen.

Coaching fungerer kun, hvis vi er villige til at prøve det, vores coach anbefaler os.

Forandring kræver meget af os, men gennem nærværende samtaler vil den ske og give dig redskaber, du kan bruge resten af dit liv.

Handling, ansvar og engagement er altafgørende

Når vi har identificeret et problem eller flere problemer, er det vigtigt at handle og tage ansvar for vores handlinger.

Drop undskyldninger og ansvarsfralæggelse. Sammen dykker vi ned i de mentale barrierer, du har, og arbejder på at rette op på dem, så du kan leve et optimalt liv.

Til forældrene

Jeg forstår godt, hvis I som forældre er skeptiske. Det er en stor beslutning at betro nogen ansvaret for jeres barns mentale og følelsesmæssige trivsel – især hvis I allerede har mødt mange forskellige fagpersoner med hver deres tilgang.

Min metode er anderledes. Jeg arbejder ikke efter en klassisk terapeutisk model, men med autentiske og erfaringsbaserede værktøjer, som skaber en tryg og ægte kontakt til de unge. Det er en mere levende og virkelighedsnær tilgang, som ofte taler mere direkte ind i unges hverdag, følelser og udfordringer.

Jeg har brugt de sidste 10 år i krydsfeltet mellem sundhedsvæsen og kunst – blandt andet som pædagogmedhjælper, skuespiller og mentor for unge. Jeg har arbejdet med børn og unge med vidt forskellige baggrunde og psykiske udfordringer, og jeg har selv gået vejen gennem personlige kriser og fundet ro og retning på den anden side.

Mit fokus er ikke kun på at “løse problemer”, men på at hjælpe de unge med at forstå sig selv:
Hvorfor reagerer jeg, som jeg gør?
Hvordan kan jeg finde ro i mig selv, når alt andet føles kaotisk?
Hvordan kan jeg handle på en måde, der skaber trivsel – ikke bare her og nu, men på sigt?

Når jeres barn kommer hos mig, bliver de mødt som et helt menneske – ikke som en diagnose, ikke som et problem. Jeg tror på, at unge i dag har brug for at blive set, hørt og støttet i at udvikle deres egen forståelse og retning i livet. Det er dét, jeg hjælper dem med.

Hvis I ønsker en samtale om, hvordan jeg konkret kan støtte jeres barn, er I meget velkomne til at kontakte mig. Jeg møder jer og jeres barn med åbenhed, ærlighed og respekt – altid.

priser

Første session

Første session er gratis

DKK0

Lad os finde ud af, om vi er den rette coach for dig. Fortæl os, hvad du ønsker hjælp til.

Book en session, eller udfyld ansøgningsformularen nederst på siden.

Coaching 1:1

Varighed af 50 minutter

DKK800

Efter vores første session kommer vi til at arbejde i dybden med de emner, vi har drøftet.

Her vil din coach give dig mere specifikke værktøjer og redskaber, som du kan bruge til at håndtere dit problem.

Forløb

Efter behov

DKKOp til forhandling

3-6 måneder

Der kan blive lavet skræddersyet forløb, hvis coach og klient mener at der er behov for det.

Pris for disse forløb kan variere i forhold til antal sessions (tid), aktiviteter og justeringer af forløb.

Book her

Send en forespørgsel