Følelsesmæssig intelligens

Følelsesmæssig intelligens er blevet nævnt hyppigere over de sidste par år. Vi har på mange forskellige planer, f.eks. på samfunds- og virksomhedsplan, givet følelseslivet meget mere opmærksomhed, og det er der også gode grunde til, da vi har fundet ud af, hvor vigtigt det er for mennesker at kunne trives i hverdagen, men også hvordan de trives. F.eks. er der lavet initiativer som hybride arbejdspladser, så man har mulighed for at arbejde mere fleksibelt i stedet for at møde ind kl. 8 hver dag, eller medialisering i form af trivselsreklamer og nyheder. Men hvad er følelsesmæssig intelligens?

Hvad er følelsesmæssig intelligens?

Følelsesmæssig intelligens defineres som evnen til at være opmærksom på, kontrollere og udtrykke ens følelser, samt håndtere interpersonelle relationer (evnen til at skelne mellem egne og en anden persons indre oplevelser). Det handler om at løfte vores forståelse af følelser og hvordan vi bruger dem til gavn for vores egen trivsel. Jo klogere vi bliver på, hvordan vores følelser fungerer, og hvordan vi bruger dem, desto bedre bliver vores forståelse af følelsesmæssig intelligens.

Ordet følelse stammer fra ’emotion’, som kommer fra latin og er en sammensætning af ‘e’ og ‘motion’. “Motion” betyder “at bevæge sig”. Præfikset “e” betyder “væk”, som betegner “at bevæge sig væk”. Det betyder, at følelsers funktion er at få os til at handle. Det kan f.eks. være vores lyst til at sige ‘tak’ til folk, når de gør noget sødt for os, eller at gå i kamp/flugt-tilstand, når vi møder noget intimiderende. Intelligensen handler om at opfatte og forstå de følelser, vi føler. Når vi undersøger, hvad der sker indeni os, og prøver at forstå, hvordan vi kan opfatte vores følelser.

Igennem evolutionen har følelsers overordnede formål været overlevelse, men nu til dags har vi udviklet et samfund, hvor vores følelsesmæssige intuitioner ikke altid stemmer overens med, hvordan vi overlever. Det er det, følelsesmæssig intelligens hjælper os med at optimere. F.eks. har vi fundet ud af, at det at slå børn og råbe af dem ikke har en gavnlig effekt på deres opvækst, men at give dem tryghed og omsorg kommer man meget længere med. Vi har impulser og instinktive reaktioner, som vi reagerer ubevidst på, men når vi begynder at stille spørgsmål til vores adfærd og følelser, kan vi øge vores bevidsthed om dem og opnå en bedre forståelse af, hvordan vi ønsker at reagere og føle. Herfra kan vi finde forståelse i, hvad følelsesmæssig intelligens er, og hvorfor det er her for at blive. Vi vil gennemgå disse fire punkter:

1. Selvbevidsthed (Self-awareness): Evnen til at genkende og forstå sine egne følelser.
2. Selvregulering (Self-mangement): Evnen til at håndtere og regulere sine følelser.
3. Social bevidsthed (Social-awareness): Evnen til at forstå andres følelser og perspektiver.
4. Relationsevner (Relationship-management): Evnen til at opbygge og vedligeholde positive relationer.

Når vi gennemgår de fire forskellige områder i denne model, vil der blive tilføjet forskellige øvelser, vi kan lave for at øge vores følelsesmæssige intelligens inden for de fire områder. Inden vi gennemgår punkterne, er det også meget vigtigt at forstå, hvordan hjernen arbejder i forhold til følelsesmæssig intelligens.

Neurologi og følelsesmæssig Intelligens

Menneskers følelser har udviklet sig over mange millioner år. Vi startede med instinkter, der hjalp os med at finde ud af, om vi enten skulle kæmpe eller flygte på et splitsekund. Disse instinkter hjalp os, når vi skulle kæmpe for bytte eller flygte som bytte, og de sørgede for vores overlevelse og reproduktion. Derefter fandt vi ud af, at vi arbejder meget bedre sammen i grupper og dermed lettere kunne overleve og reproducere, og sådan har vi overlevet hele vejen frem til i dag.

I det 21. århundrede er disse instinkter ikke relevante på samme måde, men de ligger stadig i os til en vis grad. Vi kan stadig have lyst til at slå og råbe af andre mennesker (noget, der kunne stamme fra urtiden som et signal til kamp eller flugt), men grunden til, at vi ikke længere handler ved at slå eller råbe på samme måde, er de sociale og kulturelle omgivelser. Over de sidste mange millioner af år har sociale og kulturelle omgivelser påvirket vores instinkter og modificeret vores adfærd. Det har både skabt et mere civiliseret samfund, hvor vi ikke behøver frygte at gå ud på gaden, og en kultur med normer og værdier, vi overholder for at leve i fred.

Når vi forstår, at mennesker har både biologiske og neurologiske processer, de ikke kan undslippe, har vi lettere ved at forstå følelsesmæssig intelligens. Følelsesmæssig intelligens hjælper os med at forstå, hvordan vi reagerer, og hvordan vi kan ændre vores følelsesmæssige oplevelser. Hjernen er et komplekst sted, men for at forstå, hvordan følelsesmæssig intelligens virker, må vi også forstå nogle fundamentale områder i hjernen, der påvirker vores følelser.

Det limbiske system

Det limbiske system er et sæt af strukturer, der er dybt involveret i vores følelser og motivation. Det hjælper os med at regulere vores kropslige funktioner, såsom appetit, søvn og seksualitet, og spiller en central rolle i vores evne til at lære af vores følelsesmæssige erfaringer. Det limbiske system inkluderer amygdala, hippocampus og hypothalamus.

Amygdala er en lille mandelformet struktur, der reagerer ekstremt hurtigt på adfærd, der kan være potentielt truende eller belønnende. Når amygdala aktiveres, kan den udløse en kaskade af fysiologiske reaktioner, såsom øget hjerterytme, svedtendens og muskelspænding. Disse reaktioner forbereder os til at handle, enten ved at flygte eller kæmpe. Amygdala giver os en emotionel oplevelse. Den hjælper os med at huske begivenheder, der har været forbundet med stærke følelser, både positive og negative.

Hippocampus er ofte blevet sammenlignet med en harddisk, da den er ansvarlig for at konsolidere nye minder og overføre dem til langtidshukommelsen. Den spiller også en vigtig rolle i rumlig hukommelse, hvilket gør det muligt for os at navigere i vores omgivelser.

Hypothalamus er en lille, men meget vigtig struktur, der ligger ved basis af hjernen. Den er ansvarlig for at opretholde kroppens homeostase, hvilket betyder, at den hjælper med at regulere en lang række processer såsom temperaturregulering, sult og tørst, søvn og hormonregulering.

Når vi f.eks. er på vej i byen og skal mødes med nogle venner, på arbejde eller hvad vi ellers skal, så er det det limbiske system, der taler til os i forhold til de ængstelige tanker, man kan have: Hvordan ser jeg ud? Ser jeg godt nok ud? Hvad gør jeg, hvis jeg sidder alene? Griner jeg rigtigt? osv. Amygdalaen prøver at forsvare os og holde os i sikkerhed, og det kan vi ikke undgå at komme til at gøre hele livet.

Neocortex

Fra den mest primitive rod, altså hjernestammen, opstod de følelsesmæssige centre. Millioner af år senere i evolutionen, fra disse følelsesmæssige områder, udviklede vi den tænkende hjerne, som vi kender som neocortex. Neocortex er den del af hjernen, der er ansvarlig for vores højere kognitive funktioner, såsom sprog, problemløsning og planlægning. Neocortex spiller en vigtig rolle i vores evne til at regulere vores følelser. Den kan overstyre amygdala og hjælpe os med at tænke rationelt, selv i stressede situationer. Neocortex er også forbundet med vores evne til at være selvbevidste og til at forstå andres følelser (empatiske).

Neocortex er den del af hjernen, der hjælper os med at styre vores tanker med logik og kreativitet samt opfattelsen af information med bevidsthed. Når vi ser på en tanke, er der en kommandokæde. Når vi får en tanke, føler vi en følelsesmæssig proces, som ofte kommer før en rationel reaktion. En tanke vil ofte blive modtaget følelsesmæssigt før rationelt. Med andre ord skal vi udvikle bevidsthed om vores neocortex og dens potentiale til at rationalisere tanker og følelser.

Konklusion på neurologi og følelsesmæssig intelligens

Vores hjerne er et meget komplekst sted at forstå. Vi kommer nok heller aldrig til at forstå den fuldt ud, men hvis vi forstår, at der er nogle neurologiske processer, der påvirker vores adfærd, kan vi blive bevidste om dem. Når vi bliver bevidste om vores adfærd, er der mulighed for, at vi også kan blive kloge på vores følelser og hvordan de påvirker vores adfærd, som vi kan regulere og ændre. Når vi nu har den baggrundsviden om vores hjerne, og hvordan vi kan modulere den efter vores behov til en vis grad, kan vi dele den viden op i fire kategorier, der kan gøre os klogere på os selv, andre og verden.

Selvbevidsthed (self awareness)

Selvbevidsthed handler om at blive bevidst om, hvad vi føler, og hvordan vi oplever følelser. Vi føler følelser på forskellige måder, i forskellige grader og varigheder. Nogle gange mærker vi ekstrem vrede i et kort øjeblik, og andre gange kan vi have en knude i maven over længere tid.

Vi kan også tage udgangspunkt i de generelle situationer, vi er i, og hvordan de påvirker os. Når vi befinder os fysiske steder med et specifikt formål, kan disse konstellationer påvirke vores følelsesliv. F.eks. når vi er på vej til arbejde. Er det en positiv eller negativ mavefornemmelse, vi går på arbejde med? Hvilke følelser føler vi til dagligt? Og hvordan påvirker de følelser os? Vi kan blive mere selvbevidste ved at være opmærksom på vores vanlige tænkning og opfattelser af, hvad vi interagerer med til dagligt, og undersøge, hvordan vores måde at forholde os til tingene på påvirker os.

Skriveøvelser

For at blive selvbevidst om, hvilke følelser man føler, er det en god idé at skrive sine observationer ned og undersøge, hvordan de får en til at føle. Når man laver en skriveøvelse som denne her, med fokus på at blive klogere på sig selv og om, hvad man føler, så vær ærlig overfor dig selv og om, hvad du føler. At skrive alt fra de neutrale følelser, man føler, til ekstremerne ned kan hjælpe os med at undersøge, hvad vi føler, og hvordan vi oplever følelser.

Tag et stykke papir frem og skriv dine observationer ned. Desto mere du kan huske fra dagen og i detaljer, desto bedre. Skriv derefter ned, hvordan disse observationer fik dig til at føle, og hvordan du oplevede følelserne. Disse observationer kan være alt fra en ekspedient i kassen, der siger “god dag,” til personen foran dig i køen til at være vidne til noget og ringe 112. Skriv ned, hvilke følelser du følte, og hvordan du oplevede følelserne. Var der noget rart eller ubehageligt ved disse observationer? Var der en blanding af nogle af disse følelser, der var rare eller ubehagelige?

At skrive ned, hvad vi oplever, og hvordan vi oplever, kan hjælpe os med at identificere, hvordan følelser påvirker os. Det kan være, at vi generelt godt kan lide at gå til arrangementer, men der er specifikt nogen arrangementer, vi ikke bryder os om, og derfor har vi så de følelser, vi har. At kunne pege ud, hvad der adskiller sig fra en episode og en anden, løfter vores selvbevidsthed og giver os mulighed for at finde ud af, hvad vi føler, og hvordan vi oplever følelserne.

Mindfulness

Mindfulness hjælper os til at opnå en mental tilstand, der fokuserer på det nuværende øjeblik, mens man roligt anerkender og accepterer sine følelser, tanker og kropslige fornemmelser. Vi anerkender de følelser, der opstår i os, og lader dem passere forbi. Vores følelser har en udløbsdato, men de løber kun ud, hvis vi accepterer og anerkender dem. At processere vores følelser med accept og anerkendelse i stedet for at negligere eller ignorere dem kan hjælpe os til at øge vores forståelse af følelser og hvordan vi kan opleve dem.

Vi kan igennem mindfulness-praksisser som meditation eller visualisering opnå en større forståelse af vores følelser og hvordan de påvirker os. Mindfulness-øvelser kan være meget intense, da de udfordrer vores mentale komfortzone, altså vores vanlige tænkning og opfattelser, som vi skal være åbne for at lære af for at få den visdom om os selv og vores følelser, mindfulness-praksisser kan give os.

Konklusion på selvbevidsthed

Hvis vi gerne vil være mere selvbevidste om vores følelser og hvordan vi oplever dem, skal vi være åbne for at undersøge dem. Det betyder ikke, at vi handler på dem eller retfærdiggør dem, men at vi stiller spørgsmålstegn ved, hvad vi føler, og hvordan de følelser, vi oplever, påvirker os. Når vi vil udvikle vores bevidsthed om vores følelser, bliver vi nødt til at konfrontere ubehagelige situationer og være nærværende med dem. I stedet for at flygte fra ubehagelige situationer, så anerkend ubehaget og accepter, at det er der.

Det samme kan vi også gøre omvendt. Hvis vi føler positive følelser, så kan vi stille spørgsmålstegn ved, hvorfor vi føler dem, og hvad det er ved dem, der er behageligt. Ubehagelige situationer kan i nogle tilfælde lede til positive følelser som f.eks. en løbetur eller at overkomme noget, man bliver nødt til at gøre. Vi kan gøre det samme med behagelige situationer, hvor vi bare lader dem være behagelige, og undersøger, hvorfor de er det uden at handle eller retfærdiggøre dem. Det kan vi lære lige så meget af, som når vi føler ubehag.

Selvregulering (self-management)

Selvregulering handler om at kunne håndtere sine følelser på hensigtsmæssige måder, der er sunde og konstruktive for vores velvære. Det inkluderer at processere dem på en ordentlig måde, forstå hvordan og hvorfor vi processerer dem, som vi gør, og handle bedst ud fra en situation med henblik på sunde og konstruktive resultater for os selv.

At være opmærksom på vores følelser er én ting, men hvordan vi håndterer dem er en anden. Hvis vi opdager, vi er vrede og ved, hvorfor vi føler det, så har vi lettere ved at håndtere vreden, men at være opmærksom på, hvorfor vi er vrede, fortæller os ikke, hvordan vi regulerer den. Vi har også brug for redskaber til at regulere vores følelser ved at processere og handle bedst ud fra dem, og det kan være, at vi har brug for flere forskellige slags redskaber, da problemer håndteres forskelligt. Der er mange forskellige måder at regulere følelser på. Her er et par stykker.

Kritisk tænkning

I stedet for at lukke diskussioner ned, så prøv at være åben over for dem. Kritisk tænkning udfordrer vores måder at tænke på og giver os mulighed for at opleve nye horisonter, vi kan handle ud fra. Når vi har tanker, der medfører stærke følelser, som vi ikke kan slippe af med, så prøv at diskutere med dig selv og vend denne tanke på forskellige måder. Når vi gennemarbejder tanker og de følelser, de skaber, ved at forstå flere synsvinkler, har vi lettere ved at forstå, hvorfor denne tanke fylder så meget, og hvordan vi kan processere den.

I mange situationer kan vores vanetænkning påvirke vores måde at tænke rationelt på. Vi kan til tider have en snæver forståelse eller vision af noget, hvilket gør det svært for os at regulere vores følelser, da vi ikke prøver at fodre potentielle måder at tænke på, der kan være mere gavnlige for os. At tænke kritisk er en modgift til vores sædvanlige tænkning, der hjælper os med at regulere vores følelser. Hvis vi bliver frustrerede over de samme ting igen og igen eller oplever et udbrud af negative følelser, kan vi tænke kritisk, hvilket vil hjælpe os med at regulere vores følelser gennem rationel tænkning. Kritisk tænkning kan hjælpe os med at udvikle nye tankesæt eller tilgange til, hvordan vi tænker og opfatter information. Det er vores anker tilbage til rationel tænkning, der hjælper os med at forholde os fornuftige, når vi bliver for følelsesmæssigt overvældet.

Åndedrætsøvelser

Når vi regulerer vores følelser, er ilt en af de vigtigste komponenter. Kroppen har brug for luft for at fungere, og den har brug for en vis mængde ilt for at opretholde biologiske, fysiologiske, neurologiske og endokrinologiske niveauer. Hvis vi glemmer at trække dybe vejrtrækninger, vil det påvirke vores krop negativt. Gør det til en praksis at trække vejret dybt ned i dine lunger. Åndedrætsøvelser kan komme i mange former, men så længe vi har en eller flere åndedrætsteknikker, systemer, øvelser osv., så har vi mulighed for at regulere vores følelser.

Du kan lave rutiner med at trække vejret ind, holde det og ånde ud i et antal sekunder. Du kan også prøve at sætte dig et sted, hvor du observerer dine omgivelser, men prøver at trække vejret samtidig. Det kan være, at du sidder på en bænk i en park og kigger rundt på de forskellige ting, der sker, og samtidig husker dig selv på at trække vejret dybt eller sætter en timer på, der skal fortælle dig, hvornår du trækker vejret.

Proaktivitet

Proaktivitet handler om at være aktøren på, at der sker en forandring, altså være den, der tager ansvar for, at der sker en ønsket forandring. Denne praksis kommer bedst til udtryk, når man fokuserer på at gøre én ting ad gangen. Hvis vi spiser morgenmad, så fokuser kun på det. Tag ikke din telefon op og kig på den, eller se fjernsyn, mens du spiser. Du skal kun fokusere på at spise morgenmad, og det kan indebære at tage en bid, tygge maden og sluge den. Desto mere opmærksomhed vi giver til detaljer, desto bedre.

Proaktivitet er en konstruktiv måde at bryde en proces ned i trin, som hjælper os med at gøre de ønskede ting, vi vil, mere overskuelige. Hvis vi føler en masse følelser, kan proaktivitet hjælpe os med at tage et problem ad gangen ved at hjælpe os med at forstå, at det er vores ansvar at overkomme de følelser, vi føler, og prøve os frem ved at handle på problemet.

Konklusion på selvregulering

At være åben og ærlig overfor os selv kan hjælpe os til at trives langt bedre, end hvis vi lukker ned for tanker og følelser, der påvirker os. Regulering af følelser kræver, at vi accepterer og anerkender, lige meget hvor hårdt det end er. Nogle mennesker sidder fast i de samme problematikker, da de kan have svært ved at give slip på roden til problemet eller problemerne. Det kan blive svært for os at regulere vores følelser, hvis vi bruger de samme undskyldninger og hændelser til at argumentere for vores trivsel.

Selvregulering kan ske på mange måder og kan håndteres forskelligt ud fra hvilken situation, vi står i, og hvilke problemer, vi har. Når vi lærer, at vi har mulighed for at regulere vores følelsesliv, kan vi også tage andre parametre i betragtning, som kan hjælpe os med at regulere vores følelser.

Nogle gange kan følelser blive processeret på en giftig måde, der kan gå ud over andre. Hvis vi har en masse vrede imod vores chef, går det ikke at vende denne vrede mod vores venner eller familie, men konfrontere vores chef på en ordentlig måde.

Social bevidsthed (social awareness)

Social bevidsthed handler om vores evne til at forstå andre mennesker. Det gør vi ved at forstå deres perspektiver, baggrund, kultur, forskelle og ligheder mellem os selv og andre osv. Når vi lærer at forstå andre mennesker, kan vi have lettere ved at have samtaler med dem, f.eks. ved at forstå, hvilket sprog de taler, og hvordan de ser verden. Når vi skal udvikle vores forståelse af andre, er det godt at bruge vores empatiske side.

Empati handler om at forstå andre menneskers følelser. Når vi kan sætte os selv i andres sko og forestille os, hvordan de føler sig til dagligt, hvilke kampe og udfordringer de kæmper med osv., så har vi en empatisk forståelse. Når vi forsøger at finde forskellige perspektiver, hjælper det os med at udvikle en bredere forståelse af, hvordan mennesker udtrykker sig, hvilket resulterer i dybere forståelse af empati.

Empati hjælper os ikke kun med at forstå andres følelser, men også deres tænkning. Hvordan de skaber mening, hvordan de finder moralsk fornuft, hvordan de fortolker følelser og forbinder dem med visse ting, hvordan de tænker logisk osv. Vi lægger ikke deres tænkning i vores bokse, men laver en separat boks for personen, vi taler med, hvilket får os til at forstå, hvordan de tænker, hvilket kan hjælpe os med at forstå og interagere med den person, vi taler med.

For mere information om empati og hvordan man hæver den: Klik her.

Aktiv lytning

Empati udvikles f.eks. gennem aktiv lytning. Når vi lytter, er vi opmærksomme på, hvad en person siger, og hvorfor de siger det, som de siger. Vi kan også lægge mærke til følelsesmæssigt toneleje. Lyder de glade, kede af det, bange osv., når de snakker? Det kræver koncentration og nærvær, når vi lytter. Evnen til at lytte til andre går tabt, når vi mister fokus i en samtale, eller hvis vi er for følelsesmæssigt investerede eller overvældede. Derfor kræver det, at vi blander os udenom samtalen og lytter kun til personen, man snakker med.

En måde, vi kan øve aktiv lytning på, er ved at lytte til et klip på 1 minut eller 30 sekunder og derefter skrive ned, hvad klippet handler om. Hvis du går ind på YouTube eller en anden platform med videoer, så lyt til et klip, og det kan være lige hvad du vil; prøv efterfølgende at skrive ned, hvad du fik ud af klippet. Du kan også lave en aftale med en ven eller et familiemedlem og høre om, hvordan det går med dem. Spørg ind til dem, og stil spørgsmål til ting, du ikke forstår.

Sociale aktiviteter

Social bevidsthed er ikke kun en forståelse imellem andre mennesker, men det er også imellem grupper. En gruppe består af flere individer, som kan være forskellige i grupper, men når vi deltager i frivillige organisationer, dyrker en hobby med andre eller prøver forskellige sportsgrene af, så kan vi lære meget af andre og den sociale aktivitet, der sker i en gruppe.

Deltag i en social aktivitet. Det kan være alt fra en kampsport, et skuespillerkursus til en læseklub. Tal med de forskellige mennesker, der er med i aktiviteten, og væk en nysgerrighed om dem, der er i gruppen. Find en aktivitet, der vækker interesse hos dig i forvejen. Prøv at forstå andres interesse og hvorfor de er med i aktiviteten.

Denne aktivitet kan være ubehagelig til at starte med, da vi måske har svært ved større forsamlinger og ikke ved, hvordan vi skal forholde os til dem. Det kan også være, vi har svært ved at afprøve ting, vi ikke har prøvet før. Prøv proaktivitetsøvelsen af, når du er ude, ved at forstå formålet med, hvorfor du er taget afsted i første omgang, og bliv med den tanke.

Konklusion på social bevidsthed

Vi kan lære rigtig meget af vores omgivelser og finde inspiration i dem, men vi skal også være til stede i vores omgivelser for at få det bedste ud af dem. Når vi vækker en social bevidsthed om vores omgivelser, bliver vi også mere opmærksomme på, hvad der skaber et individ og en gruppe. Vi kan opleve forskellige sider af mennesker. Det kan være, vi elsker at være sammen med en ven på egen hånd, men når vi er i grupper, bliver kemien mellem jer anderledes. Det kan lære os, hvordan vi har lyst til at være sociale sammen med andre, og hvilke slags venner og grupper vi har lyst til at færdes i.

Hvis vi har svært ved at færdes i grupper, kan det være en fordel at forstå, hvorfor social acceptabel adfærd finder sted. F.eks. hvorfor vi ikke råber af andre, når de råber af os, selvom det er noget, vi inderligt har lyst til. Det er der flere grunde til, men en af dem er, at det gør vi ikke, fordi det er en nyttesløs kommunikationsvej, hvis man gerne vil have en samtale. I nogle situationer kan vi blive nødt til at regulere vores følelser mere med omhu. Det kan vi blive nødt til i forhold til vores velvære, hvis vi gerne vil trives i hverdagen og have mulighed for at opnå en optimal tilstand. Der er forskellige slags parametre, der kan have indflydelse på vores måder at regulere vores adfærd på, såsom:

• Etik: Hvordan man bør opføre sig; Hvad der er rigtig og forkert adfærd.
• Normer og værdier: Hvilke social regler der styrer adfærden i en gruppe, og hvilke principper der bliver vægtet højst i gruppen.
• Moraler og principper: Hvordan vi handler i en gruppe og hvorfor vi handler, som vi handler.
• Ego: Hvordan jeg er mig og i en gruppe, og hvorfor er jeg, som jeg er i en gruppe.

Når vi kommunikerer med andre, kan det være godt at have en forståelse af situationer og kontekster. Vi snakker ikke på samme måde til forretningsmøder, der kræver teams til at arbejde sammen, som når vi udtrykker vores følelser for en partner eller ven. Vi bruger social bevidsthed til at udvikle antagelser og opfattelser af, hvordan vi interagerer med mennesker, både når de gerne vil sende en klar besked til os, og omvendt.

Årsagerne til at udvikle social bevidsthed skyldes personlig kontakt. Social bevidsthed hjælper os med at forstå og udtrykke vores følelser og tanker til andre. Vi er flokdyr og har brug for social kontakt til en vis grad. Hvis vi har problemer i et forhold eller har problemer med andres adfærd, har vi brug for at udtrykke os selv og lade andre vide, hvordan vi føler om noget, og det samme gælder den anden vej.

Relationsevner (relationship-mangement)

Relationsevner handler overordnet om forståelsen af interpersonelle relationer. Altså, at kunne kende forskel på vores og andres oplevelse af noget. Vi har tre forskellige rum, vi kan opleve i: omverden, andre og os selv. Mennesker er letpåvirkelige væsener og kan let blive overbevist af andre til at føle og forstå bestemte emner, uden helt at være enige i, hvad de siger. Hvis man i en gruppe på 4 analyserer en opgave, case osv. sammen, og der er en, der har konkluderet noget helt andet, end resten af gruppen har gjort, kan man have stor tilbøjelighed til at overgive sin analyse og finde enighed med gruppen i stedet for at holde fast i, hvad man har fundet ud af.

Nogle kan måske ikke skelne mellem social bevidsthed og relationsevner, men forskellen er, at social bevidsthed er forståelsen af andre mennesker og grupper og evnen til at empatisere med dem, mens relationsevner handler om at skelne imellem sine egne og andres følelser og oplevelser. Vi kan godt forstå, at andres oplevelser er der, og blive inspireret af dem, men vi skal stadig holde fast i vores egne og kunne udtrykke dem uden at føle os tvunget til eller lade os påvirke af majoriteten eller føle os forkert tilpas, fordi flertallet eller en anden person mener noget andet.

Diskuter

Diskussioner handler ikke om at have ret, men om at blive klogere. Diskussioner kan hjælpe os med at undersøge vores egne holdninger og meninger i forhold til andres, som vi kan lære fra.

Når man diskuterer, er det utrolig vigtigt at skabe trygge omgivelser, hvor man kan udtrykke sig uden bedømmelser. Det andet, der er vigtigt i en diskussion, er at have rygdækning, altså at man har hold i det, man siger (en kilde, professionelle, data osv.) og bakker op om sine holdninger og meninger.

En diskussion opstår, når man tager et emne op, stiller et spørgsmål, man forholder sig til, og snakker det igennem fra hvert sit synspunkt. Når man har diskuteret emnet nok igennem, kan man lære af hinandens meninger og holdninger, og derfra kan man finde nye indsigter i sine meninger og holdninger, ved at inspireres af andre.

I forhold til vores relationsevner, så hjælper diskussioner os med at styrke denne sektor ved at kunne adskille vores følelsesmæssige måder at tænke over os selv og andre på. Kan jeg håndtere konflikt uden at gå på kompromis med mig selv? Kan jeg berolige mig selv, når diskussioner tager overhånd? Lytter og kommunikerer jeg godt nok? Når vi diskuterer med andre, er det vigtigt, at vi holder fast i, hvad diskussionen handler om, uden at gå ud i et sidespor. Når vores følelser løber løbsk i diskussioner, kan vi have tendens til at snakke om helt andre ting end det, vi snakker om, og relationsevner handler om at kunne berolige disse impulser. Vi behøver ikke at lade vores følelser tage over, når vi diskuterer, for så slipper vi kontrollen over, hvad vi føler helt præcist. Derfor skal vi huske at forholde os til, hvad vi føler ud fra det emne, vi diskuterer med nogen.

Affirmationer

Mennesker har en kæmpe stor tendens til at blive påvirket af andre mennesker. Det kan være igennem handlinger, sprog, episoder, observationer og hvad ellers vi føler har en indflydelse på os. Når vi bliver udsat for forskellige situationer, kan vi have tendens til at give andre ret, snakke nogen efter munden eller droppe vores egne overbevisninger, fordi vi ikke føler os stærke nok i vores egne holdninger. Der kan være mange grunde til det, men når det kommer til relationsevner, handler det om at styrke vores selvværd, som relationsevner hjælper os med at styrke.

Affirmationer er gentagne påmindelser, som har positive udfald for os selv. Det kan være sætninger eller talesprog, som skal gentages igen og igen i vores tanker, når vi taler med os selv eller på skrift, for derved at forbedre vores selvværd. De hjælper os med at få en dybtliggende forståelse af, hvordan vi kan tænke om os selv, og hvordan positiv omtale kan hjælpe os med at trives bedre, både for os selv, men også sammen med andre.

Man kan gentage både simple affirmationer som:

• Jeg accepterer og elsker mig selv, som jeg er.
• Jeg har magten til at ændre mine tanker og skabe et positivt liv.
• Jeg vælger at fokusere på det, der er inden for min kontrol.
• Jeg er værdifuld, og mine tanker er vigtige.

Det kan også være mere konstruktive affirmationer man siger til sig selv som:

• Jeg kan også tage fejl, men det betyder ikke, jeg er dum.
• Jeg erkender mine fejl, men det er ikke ensbetydende med, jeg er ond.
• Folk har gjort mig ondt, men jeg tror ikke, det er deres mening.

Find nogle affirmationer, du kan skrive ned eller sige til dig selv. Om det er korte og direkte sætninger i nutidsform som “Jeg er nærværende” eller “Jeg er god nok” eller mere komplicerede affirmationer, man skriver ned gentagne gange, er op til dig. Hvis man husker at repetere affirmationer dagligt eller tæt på dagligt, vil ens selvværd stige, og derfor vil forståelsen af relationsevner også vokse.

Konklusion på Relationsevner

At kunne kende forskel på sine egne og andres oplevelser er enormt vigtigt for vores trivsel. At kunne forstå andres oplevelser er en rigtig god egenskab, men at kunne sige sine meninger og holdninger og stå ved dem er også vigtigt. Relationsevner hjælper os med at forstå, at det er helt okay, at vi tænker, føler og siger, som vi gør, men at det også er helt okay, at andre gør det samme.

Vi kan sagtens inspireres og lære af andres erfaringer, men vi skal forstå det, vi lærer af andre, på vores egne præmisser. Vi skal ikke føle os tvunget til at forstå andre, men have lyst til det. Vi skal stille spørgsmål til de ting, vi undrer os over, og hvis vi ikke finder nogle svar, der giver mening for os, eller som vi er uenige med, så er det helt okay at være det.

Når vi skal styrke vores relationsevner, skal vi styrke vores selvværd. Vi bliver nødt til at kunne være i vores egen krop og blive nødt til at give udtryk for, hvad vi føler og tænker overfor andre. Hvis vi gerne vil have gode og sunde forhold til vores venner og familie, må vi også lægge en indsats i at forstå deres meninger og holdninger for at kunne styrke relationen til dem.

Konklusion om følelsesmæssig intelligens

Følelsesmæssig intelligens betyder mere, end vi tror, for vores trivsel. At være forbundet med vores følelser kan hjælpe os med at forbinde vores følelser med de tanker, vi har, og hvordan vi interagerer med verden. Vi har impulser, vaner, tanker, helbredstendenser osv., som vi kan blive opmærksomme på i forhold til, hvordan vi føler. Når vi bliver det, har vi mulighed for at blive klogere på os selv og vores følelser, hvilket er essensen af følelsesmæssig intelligens.

Følelsesmæssig intelligens giver os også muligheden for at ændre vores mønstre. Vores hjerne er ikke hårdt kodet, altså er der mulighed for at ændre os, men der er selvfølgelig nogle ting, vi hver især har sværere ved at ændre. Når vi udfordrer vores vanlige tænkning ved at stille spørgsmål til den og være konstruktivt kritiske, har vi mulighed for at åbne op for nye horisonter ved at svare på enten dybere eller bredere spørgsmål, som giver os mere nuancerede svar.

Følelsesmæssig intelligens har også en fysiologisk indvirkning på os. Med følelser følger en frigivelse af hormoner og biologiske processer, som bliver tilfredsstillet. Vi kan igennem bevidsthed, opfattelse og perspektiv styrke vores følelsesmæssige intelligens ved at undersøge, hvad vi føler, hvordan vi føler og hvorfor vi føler. Når vi undersøger vores følelser, mærker vi ikke kun en forskel i vores sind, men også i vores krop. Når vi f.eks. fokuserer på vores åndedræt, laver yoga eller anden praksis, der forbinder krop og sind, mærker vi en frigivelse af negativt ladede symptomer. Denne frigivelse giver os ikke kun ro i hovedet, men også i kroppen.

Følelsesmæssig intelligens skaber bevidsthed

Bevidsthed skaber overordnet oplevelsen af, hvad, hvordan og hvorfor vi føler, og hvordan vi regulerer følelser til at støtte vores egen trivsel. Bevidsthed træder i kraft, når vi ser ud over følelser. Det betyder, at når vi føler noget og bemærker det, inden vi formår at handle på den følelse, kan vi forstå følelserne, mens vi er i dem, og vi har mulighed for at handle på dem, som vi har allermest lyst til at handle på dem.

Gennem bevidsthed kan vi gribe vores følelser og undersøge, hvad, hvordan og hvorfor vi føler, som vi gør, og hvordan vi regulerer vores adfærd til den ønskede adfærd. Hvis vi bliver vrede, kan vi se ud over følelsen, genkende den og derefter ændre vores handling ud fra den måde, vi ønsker at handle på.

Følelsesmæssig intelligens skaber velvære

Med følelsesmæssig intelligens bliver vi klogere på, hvordan vi opfatter følelser, og hvordan vi internaliserer dem – gør holdninger eller adfærd til en del af vores natur gennem læring eller ubevidst assimilering. Når vi først forstår, hvilke følelser kombineret med, hvordan vi skaber dem, kan hjælpe os med at skabe et solidt fundament for vores velvære.

Når vi bliver bevidste om, hvordan vi kan regulere vores følelser, får vi mulighed for at vælge, på hvilken måde vi har lyst til at handle ud fra de følelser, vi føler, eller om vi overhovedet har lyst til det. Når vi gør det, lærer vi mere om, hvordan vores handlinger påvirker os, og det er grundarbejdet i at skabe velvære. Dette er en fejlbarlig periode, hvor man undersøger, hvordan man har lyst til at handle. Når vi er bevidste om vores handlinger og den resonans, de skaber, kan vi hurtigere og nemmere finde ud af, hvilke handlinger vi har lyst til og ikke har lyst til at gentage.

Opfattelse er vigtig

I løbet af vores liv vil vi støde på oplevelser, som vi vil opfatte på forskellige måder. Når det kommer til opfattelse, har vi en signalvej, som vi gennemgår vores oplevelser på.

1. Vi modtager en tanke, et signal (input). Der er mange forskellige forklaringer på, hvordan vi opfatter. Nogle tænker spirituelt og får deres tanker gennem energi, nogle gennem videnskab og andre gennem religion.
2. Vi behandler den modtagne tanke, som påvirkes af bl.a. hukommelse, viden og opfattelse. Vi måler derefter, hvor meget opmærksomhed vi giver til tanken, og konceptualiserer (danner en begreb eller idé om noget, hvilket giver os mulighed for at kategorisere, genkende og mærke objekter, begivenheder og begreber) inputtet.
3. Når vi har behandlet signalet, får vi et output, der giver os de oplysninger, vi kan træffe beslutninger ud fra.

Denne proces sker hele tiden, uanset om vi er opmærksomme på det eller ej. Sådan fungerer det for alle, men hvordan vi bearbejder det, er forskelligt fra person til person på grund af vores opfattelse af os selv, andre og verden. At blive opmærksom på, hvordan vi opfatter forskellige former for information, kan være enten afgørende eller vigtigt for vores mentale sundhed og trivsel. Øvelser, der giver positive følelser, som taknemmelighedsøvelser eller mindfulness, kan hjælpe os med at forbedre vores mentale sundhed og trivsel.

Det er menneskeligt at fejle

Som beskrevet i afsnittet “Neurologi og følelsesmæssig intelligens” kan vi ikke komme uden om, at mennesker af natur fejler. Vi er ikke fejlfrie, og vi kommer til at lave fejl gennem hele vores liv. Når vi fejler, skal vi ikke dunke os selv oven i hovedet og fortælle os selv, at vi er forkerte, men acceptere, at vi laver fejl, og at det er en helt naturlig proces. Selvfølgelig kan vi blive bedre til noget, hvilket resulterer i færre fejl, men vi kan aldrig opnå en præcis sats, der siger, at vi er 100% fejlfri, så længe menneskelig adfærd er involveret i processen.

Bedre beslutningstagning

Når vi bliver bedre til at tænke rationelt, har vi også nemmere ved at træffe bedre valg. Hvis vi ved, hvad der er godt for os at gøre, i stedet for kun at gøre, hvad vi føler, kan vi optimere vores livskvalitet ved at gøre svære eller hårde ting, der er gode for os i sidste ende. F.eks. har vi måske ikke lyst til at dyrke motion, men da det er godt for os, og vi er glade bagefter, gør vi det alligevel med en positiv følelse som resultat. Det kan også være ubehageligt at fyre en medarbejder, men vi ved, at det kan være gavnligt for firmaet.

Med følelsesmæssig intelligens kan vi afklare vores grunde til vores handlinger og forstå, hvorfor vi gør dem. Neocortex hjælper os med at se de rationelle grunde til, hvorfor vi handler, som vi gør, og hvordan vores handlinger påvirker både i en positiv og negativ retning.

Tanker skaber følelser

Tanker kan både opstå bevidst og ubevidst, og de har altid følelser knyttet til sig. Når vi spørger os selv “hvorfor er jeg sur?”, er der som regel en grund til det, og den grund er en tanke. “Jeg blev sur, fordi du sagde noget til mig, der fik mig til at føle mig lille,” og at føle sig lille kan gøre en sur. Tanker er komplekse og kan påvirke os forskelligt. Nogle gange kan vi blive forbavsede over, hvorfor vi føler, som vi gør, og andre gange er det lige til.

Tanker bevæger sig altid med en følelse på ryggen, og nogle gange er vi ikke bevidste om det. Følelsesmæssig intelligens hjælper os med at blive bevidste om vores tanker og giver os mulighed for at undersøge og regulere dem, og omvendt, når vi skal forstå andre og verden.