Vaner - Hvordan ændrer man vaner? - Sådan gør du!

Vaner er en fast eller regelmæssig tendens eller praksis, især en, der er svær at give slip på. En vane bliver til en vane ved at udføre de(n) samme handling(er) gentagne gange, indtil de(n) bliver automatisk(e) og lagret i vores underbevidsthed (den del af sindet, som man ikke er fuldt bevidst om, men som påvirker ens handlinger og følelser).

Vores vaner kan fremstå og påvirke os på mange forskellige måder. Vi kan have tendens til at bruge det samme ordforråd (verbal vane), tage telefonen op af lommen (fysisk vane), tænke på samme måde om visse emner (mental vane), og listen fortsætter. Hvis vi har vaner, vi ikke bryder os om, så kan vi ændre dem ved at løfte vores bevidsthed.

Løft bevidstheden

Vaner bliver ændringsbare, når vi løfter bevidstheden (bliver opmærksomme på vores handlinger og følelser i øjeblikket). Vi kan blive bevidste om vores tanker, følelser og handlinger ved at spore os selv. Alt lige fra vores bevægelser til adfærd, vores respons osv. Jo mere detaljerede vi bliver om os selv og vores handlinger, tanker og følelser, desto lettere får vi ved at bryde vores vaner og ændre dem.

En anden måde, vi kan forstå begrebet bevidsthed på i forhold til, hvordan den hjælper os med at ændre vaner, er ved at forstå, at det nuværende øjeblik er det eneste sted, hvor vi kan ændre vores vaner. Vi handler kun i det nuværende øjeblik. Hvis vi forstår det lige nu.

Bevidstheden kan identificeres i de fysiske rammer, vi bevæger os i. Hvis vi spørger os selv, hvad der foregår rundt om os lige nu, så vil bevidstheden vækkes, jo mere vi stiller spørgsmål til de fysiske rammer. Jo mere vi kan dykke ned i de fysiske rammer og forstå, hvad der sker nu, desto hurtigere vil vi løfte vores bevidsthed. Jo mere detaljeorienterede vi er, desto mere vil vores bevidsthed blive løftet. F.eks. hvis vi går i en park og ser en mand og en dame snakke på en bænk, så kan vi stille spørgsmål til deres kropssprog, deres relation, er det en behagelig eller ubehagelig samtale? Keder de sig? Hvordan reagerer de på hinandens respons? Er der snak overhovedet? Er der andre, der lytter med? Denne undersøgelse kan fortsætte i årevis, men det vigtige er at omsætte den til dit eget liv.

Når vi skal blive bevidste om os selv og vores egne vaner, så kan vi stille spørgsmål til, hvordan vi bevæger os, hvorfor vi gør, som vi gør, hvad vi laver lige nu og her, hvorfor vi er i de fysiske rammer, vi er i, osv. Jo mere vi kan se os selv i de fysiske rammer, vi er i, desto nemmere har vi også ved at bevæge os væk fra vores vaner. Vi ændrer vores tilstand fra at være konstaterende eller ligeglad til at være nysgerrig, og det er en verden til forskel. Med det sagt, lad os kigge på nogle forskellige teknikker, der kan løfte vores bevidsthed og give os mulighed for at ændre vores vaner.

Vane-tracking

Ved at spore vores vaner løfter vi bevidstheden og nærmer os resultater, der er mere behagelige for os. Vane-tracking kan hjælpe os med at udvikle en bevidsthed om vores behov og adfærd, som gavner vores produktivitetsniveau. Spor dine vaner ved at forpligte dig til at udføre en eller flere af dem dagligt eller ugentligt.

Post-it noter: Skriv 3 ting, du gerne vil opnå i dag, og det skal være noget, du kan opnå i dag
Tidsstyring: Sæt 30 minutter af til koncentreret arbejde, og tag derefter en pause.
Skrivning i dagbog: Hvis du står over for et problem med dit projekt. skriv problemet ned og måder at løse det på
Bevidste rutiner: Lav plads til bevidste rutiner med fokus på afslapning.
Læs: Lav plads til 30 minutters læsning.
Træning: tag op i træningscentret og træn i 30 minutter

Vane-tracking kommer i mange forskellige former. Vane-tracking giver os et indblik i, hvordan vi bruger vores tid, og giver os en forståelse af, hvordan vi kan gavne af de ting, vi bruger tid på kontra den tid, vi bruger på dem. I dag er der utrolig mange problemer med f.eks. skærmtid på mobiltelefoner og alt for meget stillesiddende arbejde. Nogle gange kan vi falde ned i huller, hvor vi prokrastinerer og ikke får brugt vores tid på noget, der gavner os. Når vi tracker vores vaner, kan vi finde ud af, hvilke vi vil beholde og hvilke vi ikke vil beholde.

Positiv forstærkning

Sæt et mål for en dag, og forsøg at nå det. Gør alt, hvad du kan, og uanset resultatet, så anerkend dig selv for at forsøge at gøre dit bedste.

Dit mål kunne være:

Arbejde fokuseret i 30 minutter
Løbe en bestemt distance inden for en tid
Mediter i 10 minutter
Undgå at bruge telefonen, mens du socialiserer

Din positive forstærkning kunne være

Tag en snack
Se fjernsyn i 30 minutter – 1 time
Husk at rose din proces
Vær på telefonen i 15 minutter

Positiv forstærkning hjælper os med at vende os væk fra vores usunde vaner og lærer os at skelne mellem arbejde og afslapning. Ved at sætte små mål, der kræver vores fulde opmærksomhed, og belønne os selv med pauser bagefter, motiverer vi os selv til at identificere vores vaner. Når vi har identificeret dem, kan vi overveje forskellige ting om vores vaner, såsom om det er en god eller dårlig vane, vi har. Er der noget ved den, vi gerne vil beholde eller ej? Efterhånden som tiden går, kan vi udfordre os selv ved at gøre den samme udfordring i længere tid eller hårdere.

Når vores præstation ikke lever op til forventningerne, har vi tendens til at blive frustreret og overse den indsats, vi har investeret i at ændre vaner, hvilket er en afgørende faktor at anerkende. Det vigtigste, man kan gøre overhovedet, er at prøve. Lige meget hvor hårdt eller svært det, vi gør, er, lige meget hvor høje forventninger vi har til os selv, så bliver vi nødt til at teste os selv for at ændre vores vaner. Vi bliver nødt til at anerkende, at vi har prøvet, og det er det vigtigste, man kan gøre.

Skriv i dagbog

Du kan skrive dagbog på forskellige måder, når det kommer til at ændre vaner. Du kan skrive dyder, du vil følge, et mantra, du ønsker at manifestere, påpege vante mønstre osv. Dagbogskrivning hjælper dig med at ændre vaner ved at opretholde bevidsthed om, hvad, hvordan og hvorfor du ønsker at ændre vaner. Skriv i hånden, så din hjerne nemmere kan følge med i, hvad du skriver, modsat digitale enheder, hvor du kan skrive hurtigere, end du tænker. Det er vigtigt, at du skriver i et tempo, hvor du kan nå at tænke tankerne, før du skriver dem ned. Når vi gør det, så vil vores bevidsthed løfte sig til et nyt niveau.

Mantra og mål

Skriv sætninger, der stemmer overens med de vaner, du ønsker at opnå eller slippe af med. Hvis du fx har et mål om at komme i bedre form, skal du skrive sætninger, der stemmer overens med det mål. Et mantra er en overbevisning, vi gerne vil leve efter. Et mantra kan hjælpe os med at skifte styringen af vores tanker over til en gavnlig tankestrøm, som kan gavne vores tænkning. Et mål kan hjælpe os med at udføre de handlinger, vi gerne vil gøre.

Et mantra kunne være:

Jeg kommer i bedre form hver dag
Jeg er præcis som jeg skal være
Jeg elsker mig selv
Alt hvad der sker, kommer jeg ud af stærkere

En mål kan være:

Træn din fysik
Drik mere vand
Giv flere komplimenter
Ryd op

Et mantra og et mål kan hjælpe os med at dirigere vores måde at leve på hen imod en mere ansvarlig livsstil. Hvis vi ikke har det godt, hvor vi er, og ikke tænker over, hvordan vores handlinger påvirker os, så lever vi livet tilfældigt. Men hvis vi forsøger at rette op på vores måde at leve på ved at sætte en kurs, kan vi undersøge, om det er en bedre måde at leve på. På den måde får vi mere bevidsthed om, hvordan vi har lyst til at leve, og hvordan vi har mulighed for at ændre os.

Observation

Skriv dine observationer om alt, hvad du tænker. Det kan være noget, der skete i dag, eller noget, der skete for lang tid siden. Hver gang du støder på en tanke, der bringer problemer eller frustrerende situationer, gode minder eller en god interaktion frem, så skriv det ned. Du kan skrive dine tanker ned og derefter reflektere over dem med fx spørgsmål som:

“Vil jeg virkelig tænke på (blank) på denne måde?”
“Hvordan vil jeg gerne tænke på (blank)?”
“Hvordan kan jeg tænke på (blank) på en anden måde?”

Når du har reflekteret over dine tanker, kan det være godt for dig at komme til en konklusion og gå videre, så tankerne ikke generer dig

Hurtig skrivning

Hvis du har svært ved at komme i gang med at skrive, så start med at skrive dine tanker ud. Det er lige meget, hvad du skriver, så længe du skriver det ud. Du kan lave øvelser som at sætte et ur på to minutter og skrive konstant i de to minutter. Du kan også besvare spørgsmål, som du tænker over, eller vende de ting, du har svært ved at slippe.

Taknemlighedsdagbog

En taknemmelighedspraksis kan give dig et positivt syn på ting, du tager for givet. Ved at være taknemmelig lærer du at værdsætte livet mere og det, du har. En taknemmelighedspraksis kan bestå af at besvare punkter som:

Tre ting, jeg er taknemmelig for
En ting, jeg kan være stolt af
En person, jeg er taknemmelig for
Det bedste ved i dag
En grund til at være spændt på fremtiden
En god gerning, jeg har modtaget
En værdifuld lektion, jeg har lært eller er ved at lære
Hvordan kan jeg vise min taknemmelighed over for de mennesker, jeg holder af?

En taknemmelighedsproces vækker vores prosociale system, som giver os et positivt perspektiv, der kan gøre vores tænkning mere tilgængelig. Der er en tendens i menneskets natur til at tale ned til os selv i stedet for at omfavne os selv ved at indrømme vores fejl. Med en taknemmelighedsøvelse udforsker vi også positive sider ved negative situationer.

For mere information om hvordan skrivning kan hjælpe din mentale tilstand: Klik her

Praksis af mindfulness

Mindfulness (en mental tilstand opnået ved at fokusere ens bevidsthed på det nuværende øjeblik, samtidig med at man roligt anerkender og accepterer sine følelser, tanker og kropslige fornemmelser, anvendt som en terapeutisk teknik) er en øvelse, der hjælper os med at opretholde og fokusere vores bevidsthed, hvor vi ønsker det. Vi kan nogle gange glemme at leve i det nuværende øjeblik, hvor vores tanker vandrer, og vi falder tilbage i vores gamle vaner. Mindfulness hjælper os på to vigtige måder, når det kommer til at ændre vaner.

Mindfulness hjælper os med at opretholde og løfte vores bevidsthed. Mindfulness hjælper os til at genkende vores vaner ved at genkende mønstre og regelmæssige tendenser, vi har, når vi er i hviletilstand.

Inden vi springer ud i øvelserne til praksis af mindfulness, skal vi etablere nogle grundlæggende behov for at praktisere mindfulde øvelser. Vi skal være åbensindede, hvilket tillader os at acceptere, at vores tanker eksisterer, men vi behøver ikke handle ud fra dem. Vi skal være opmærksomme på vores vejrtrækning og give vores fulde opmærksomhed til øvelserne og være tålmodige med at komme ind i dem. Disse tre elementer er nødvendige for at forstå og have den fulde oplevelse af, hvad disse øvelser kan gøre.

Meditation

Tag 5-10 minutter ud af din dag hver dag for at gøre ingenting og bare trække vejret. Kig ikke på din telefon, e-mail, tv eller drik kaffe. Du skal gøre slet ingenting. Sid oprejst eller læg dig ned i et rum eller et område uden forstyrrelser for dig selv. Luk øjnene og fokuser på din vejrtrækning og hvor du er lige nu fysisk og mentalt. Indånd dybt, og læg mærke til, hvor langt ind i din krop luften går, når du indånder, og ånd ud, når du føler dig klar til det.

For mere information om Meditation: Klik her

Vandringsmeditation

Gå en tur, hvor du er opmærksom på dine omgivelser og dig selv. Se på de forskellige detaljer på din vej, som jorden, væggene, menneskerne osv., og tænk derefter også på, hvordan du går. Tilpas tempoet til at være afslappende, og husk at trække vejret. Jo mere du kan være opmærksom på detaljer i dine omgivelser og dig selv, jo bedre.

Sænk farten

Prøv at lave den langsomste bevægelse, du kan. Det betyder ikke noget, hvad du gør, bare så længe du gør det så langsomt som muligt. Lad ikke dit sind justere tempoet, men din bevidsthed, hvilket betyder at være opmærksom på, hvad du gør, og gøre det bevidst. Du kan også sænke farten på andre områder som dit verbale tempo, din vejrtrækning, når du læser, eller din tænkning. Start langsomt, og når det går for hurtigt, sænk farten.

Praksis af proaktivitet

Proaktivitet (en person eller handling, der skaber eller styrer en situation i stedet for blot at reagere på den, efter at den er sket) hjælper os med at handle bevidst. Vi kan gennem proaktivitet træffe beslutninger om enten at give slip eller vedligeholde vaner. Gennem handlinger lærer vi at tage til os og give slip på vaner.

For at praktisere proaktivitet gør vi kun én ting ad gangen. Hvis du bygger en mur, skal du sikre dig, at du lægger én mursten ad gangen. Hvis du skriver i hånden, skriver du ét bogstav ad gangen for at danne et ord. Giv din fulde opmærksomhed til det, du gør lige nu. Jo mere opmærksom du kan være på detaljer, desto mere bevidst bliver du. Når du gør én ting ad gangen, skal du sikre dig, at sindet og kroppen er forenet i et tempo, hvor de følges ad og bliver ét. At være fokuseret på din fysiske tilstedeværelse og være opmærksom på, hvor din opmærksomhed er, skaber en stærk form for proaktivitet.

Atom vaner

Vaneeksperten James Clear har udviklet en vaneproces kaldet Atomvaner. James Clear opdagede, at ægte forandring kommer fra sammensætningen af hundredvis af små beslutninger, som vi kan arbejde med uden at lave enorme livsændringer, men ved at lave små ændringer hver dag. James Clear opdagede en proces for vaneændringer, der består af fire love, som vi vil gennemgå nu.

Den første lov: Gør det åbenlyst

Til at starte med skal vi gøre vores vaner åbenlyse. Vi skal blive opmærksomme og opretholde opmærksomheden på, hvad vi gør hele tiden.

Pege-og-råbe-metoden: Dette er et sikkerhedssystem, der reducerer fejl (dårlige vaner) ved at pege på fejlen og råbe fejlen højt. Denne proces vækker opmærksomhed ved at signalere til vores hjerne, hvordan denne vane påvirker os, og hvorfor vi ikke ønsker den.

Vane-scorekort: Spor dine daglige rutiner og vaner ved at skrive ned, hvad du gør på daglig basis, som for eksempel:

Vågne op
Sluk for alarmen
Tjek din telefon
Børst dine tænder
Tag et brusebad
Tag deodorant på
Hæng håndklædet til tørre
Klæd dig på

Når du har gjort det. Marker vanerne du vil beholde med et +, de neutrale med =, og dem du vil af med med et – som dette:

Vågne op =
Sluk for alarmen =
Tjek din telefon –
Børst dine tænder +
Tag et brusebad +
Sæt deodorant på +
Hæng håndklædet til tørre +
Klæd dig på =

Hvis vi forbliver konsekvente og opretholder opmærksomheden ved at øve os i disse øvelser, vil vores hjerne følge med og begynde at skabe forbindelser, der gør det lettere at ændre vores vaner.

Den anden lov: Gør det tiltrækkende

Når vi er blevet opmærksomme på vores handlinger og vores tanker, skal vi gøre det tiltrækkende. Jo mere attraktiv en mulighed er, desto mere sandsynligt er det, at vi tilegner os den vane.

Fristeopbygning: Fristeopbygning betyder at forbinde en handling, du ønsker at gøre, med en handling, du har brug for at gøre. Det kan f.eks. være at cykle, mens du ser fjernsyn.

Der er en formel for dette kaldet vane-stabling, som forbinder den nuværende vane, du har, med den vane, du ønsker:

efter [nuværende vane], vil jeg [Vane jeg har brug for]
efter [Vane jeg har brug for], vil jeg [Vane jeg ønsker]

Hvis du ønsker at se sport men skal lave salgsopkald, bliver det:

Efter jeg kommer tilbage fra min frokostpause, vil jeg ringe til tre potentielle kunder (behov).
Efter jeg har ringet til tre potentielle kunder, vil jeg se sport (ønske).

Det er vigtigt at huske, at det er forventningen og ikke opfyldelsen der får os til at udføre handlingen. Jo større forventning, jo bedre bliver vi til at ændre vaner.

Den tredje lov: Gør det let

Det næste, vi skal gøre, er at gøre det let. Vi skynder os ikke med at ændre vaner; vi går langsomt, men ikke baglæns, ind i de vaner, vi ønsker at skabe.

Gentagne handlinger: Start småt, og gentag dine handlinger mod din nye vane ved at gøre dem så lette som muligt. Hvis du har et mål om at lave 100 armbøjninger på en dag, skal du begynde med at lave fem, og hvis det er svært, så start med to. Når vi gentager vores handlinger, skaber vi vanedannelse, hvilket betyder, at vores adfærd bliver gradvist mere automatisk gennem gentagelse. Jo mere vi gentager vores handlinger, desto mere struktureres vores hjerne til at blive effektiv til den aktivitet, vi gerne vil udføre, hvilket resulterer i en vane.

2-minutters-reglen: Når vi ønsker at lære en ny vane, har vi en tendens til at starte for stort. Ved at bruge 2-minutters-reglen, som kan anvendes på næsten enhver vane, modvirker vi denne tendens. Ideen med denne øvelse er at gøre det så simpelt som muligt. Vi kan anvende den på følgende måde.

“Læs før sengetid” bliver til “Læs en side”
“Fold tøjet” bliver til “Fold et par sokker”
“Løb tre kilometer” bliver til “Bind mine løbesko”

Den vigtigste del af denne lov er at huske at øve sig og handle. Gentag dine handlinger, og gør dem så lette som muligt. Vi kan planlægge og være i bevægelse, men uden det fysiske element af at gøre, hvad aktiviteten kræver, vil vi ikke implementere vanen.

Den fjerde lov: Gør det tilfredsstillende

Endelig er den fjerde lov at gøre det tilfredsstillende at udføre dine vaner. De første tre love handler om at tage handling, mens den fjerde lov handler om at gentage vanen, hvilket afslutter vanens løkke. Det, der gør vanen tilfredsstillende, er at få øjeblikkelig tilfredsstillelse, hvilket vi bedst opnår ved øjeblikkelig forstærkning. Det betyder at bruge en øjeblikkelig belønning for at øge den adfærd, vi ønsker at opnå.

Papirclips-strategien: Tag to krukker, og fyld den ene krukke med enten papirclips, marmorkugler, hårnåle eller andre små genstande, og hold den anden tom. Lav en lille måling som denne; for hver salgsopkald, du laver, flytter du en papirclips til den anden krukke, eller for hver gang du laver en armbøjning, flytter du en marmorkugle til den anden krukke. Denne strategi giver dig mulighed for at se fremskridt ved at give klart visuelt bevis og tilføjer dermed øjeblikkelig tilfredsstillelse til enhver aktivitet.

Vane-sporing: En vane-tracker kommer i mange former og størrelser, som papirclips-strategien. Du kan bruge en bog, to-do-liste, kalender, huske dig selv på et citat eller et mantra, indstille et ur osv. Den vigtige del ved at bruge en vane-tracker er at få øjeblikkelig tilfredsstillelse ved visuelt at se fremskridt, hvilket er det mest motiverende for at ændre en vane. Du kan lave en simpel to-do-liste og strege ud, når opgaverne er udført, eller følge dyder, som du har skrevet ned, og markere dem, når du har justeret din handling i overensstemmelse med dem.

Processen med at ændre vaner

Vaner kræver opmærksomhed og gentagelse. Jo mere vi gentager dem, jo bedre bliver de kodet. Vi skal skabe proaktive rutiner og handle for at opnå de vaner, vi ønsker at have, og fjerne dem, vi ønsker at slippe af med. Med tiden vil vi kode vaner til at blive automatiske, men vi skal opretholde opmærksomhed og gentage de opgaver, vi skal gøre, indtil de føles naturlige at gøre. Når vi ikke står over for modstand fra at lære en vane eller føler abstinens fra at undgå dårlige vaner, er vi på vej.

Oprethold opmærksomheden

Vi skal være opmærksomme, når vi lærer nye vaner. For at ændre vaner skal vi være opmærksomme på, hvornår de opstår, påpege deres resultat og afgøre, om de er enten gode eller dårlige for os, hvilket er, hvad opmærksomhed gør for os. Opmærksomhed bringer os til en tilstand af nærvær, hvilket er den eneste sindstilstand, hvor vi kan opdage og ændre vores handlinger.

Gentag aktivt

Vær konsekvent og gentag de vaner, du ønsker at have, indtil de føles naturlige at udføre. Vær opmærksom på gentagelser og tag handling på de vaner, du ønsker at tilegne dig. Nogle gange føles det som en pligt at komme i gang eller fortsætte med at ændre vores vaner, men med tid og tålmodighed vil vores hjerne følge med og forstå formålet med vores handlinger. Dette skaber mindre modstand, og til sidst vil vi forstå, selv hvis vi glemmer, hvorfor vi ønskede at ændre vores vaner i første omgang.

Omfavn rutiner

At planlægge en dag, vi glæder os til, kan hjælpe vores hjerne med at forbinde vores gode vaner med positive resultater. Ved at forberede vores sind på de belønninger, vi får fra vores rutine, koder vi gode vaner bedre og er mere tilbøjelige til at gentage dem. Ved at lave en rutine, du glæder dig til, kan du hjælpe med at ændre dine vaner.

Start så nemt som muligt

Når vi begynder, har vi en tendens til at lave opgaver, der er for svære at begynde med, hvilket gør det sværere at ændre vaner. Vi skal finde en grænse mellem tilfredsstillende og nemt. Sæt ikke dig selv op til for meget, men lav gradvise ændringer, der gør det nemt for dig at opnå. Når du er klar til en større udfordring, gør du det sværere, og hvis det igen bliver for svært, laver du gradvise ændringer igen og fortsætter sådan.

Anerkend potentialet

I stedet for at kritisere dig selv eller de vaner, du ønsker at ændre, anerkend potentialet i vanen i stedet for at konfrontere den med en negativ reaktion. At tage et skridt ad gangen i den rigtige retning er meget bedre end at forvente for meget af dig selv og give op. Anerkend potentialet for at lære eller aflære en vane og dens effekt på dig. Se processen som noget positivt i stedet for noget negativt.

Erstat dine behov

At undgå vores behov vil kun gøre det sværere at ændre vores vaner, så i stedet for at undgå vores sædvanlige behov, skal du erstatte det med et gavnligt behov. I stedet for at se fjernsyn, så mediter; i stedet for at ryge cigaretter, så spis tyggegummi. Hvis vi ikke erstatter vores behov, vil vi skabe en negativ forbindelse til de vaner, vi ønsker at få eller komme af med. Ved at erstatte vores behov med en tilfredsstillende løsning har vi lettere adgang til at ændre vores vaner.

Implementering af vaner

Ændring af vaner har mange fordele på forskellige områder. Vi kan stoppe afhængigheder, øge vores præstation på arbejdet, få en sundere livsstil, opnå fred i sindet i intense situationer, og listen fortsætter. Vaner vil opstå, uanset om vi er opmærksomme eller uvidende om at skabe dem, så evnen til at blive opmærksom på vores vaner og ændre dem kan være afgørende for at forstå, om vi bliver følelsesmæssigt påvirket af perioder med tristhed eller vrede. Det giver os en måde at genkende vores mønstre og ændre dem til det bedre.

Øget produktivitet

Vi kan udvikle vaner, der øger vores produktivitetsniveau, hvilket betyder, at vi bruger vores tid effektivt til at opnå kvalitetsresultater. Vi kan arbejde på mål og opnå dem meget hurtigere med vaner, og vi kan bruge dem overalt – fra arbejdet til fitnesscentret eller hvor som helst – for at blive mere produktive ved at implementere vaner, der gavner vores livsstil.

Forbedret velvære

Vaner kan kodes til at gavne vores velbefindende. Vi kan være uvidende om vaner, der gør os ulykkelige med os selv og det liv, vi lever, men hvis vi hæver bevidstheden om, hvad der gør os ulykkelige, og finder ud af hvorfor, kan vi implementere vaner, der gavner vores livskvalitet ved at udføre opgaver og handlinger, der giver os formål og hjælper os med at styre vores liv mod velvære.

Øget følelsesmæssig intelligens

Vaner bliver skabt ud af opmærksomhed, som også er det instrument, vi bruger til at regulere vores følelser. Bevidsthed om vores vaner øger vores følelsesmæssige intelligens ved at hjælpe os med at forstå, hvordan vi interagerer følelsesmæssigt med vores vaner, og hvordan vi kan regulere dem.