Unge møder i dag et hav af krav og forventninger – både udefra og indefra. Foredraget Modstand er din ven gør det nemmere at forstå og håndtere de bump på vejen, som livet byder på. Her klædes unge på med realistiske, brugbare redskaber til at møde modgang med bæredygtige principper, som de kan bruge gennem livet.
Modstand er en uundgåelig del af livet, og det er afgørende, at børn og unge lærer at møde den på en sund måde. I foredraget stiller vi skarpt på, hvordan modstand kan forstås som noget udviklende i stedet for noget ødelæggende.
Vi arbejder med tre vigtige værdier:
Accept – at modstand er en naturlig del af livet.
Anerkendelse – at det er okay at føle sig sårbar.
Ærlighed – at turde sige, hvordan man har det.
Foredraget sætter fokus på, hvordan børn og unge kan bruge disse værdier til at omdefinere svaghed, frygt og sårbarhed – ikke som fejl, men som kilder til styrke og personlig vækst.
Vi tager udgangspunkt i de mønstre og tankegange, som mange børn og unge kæmper med, og viser, hvordan de kan bryde med negative forestillinger og erstatte dem med konstruktive og sunde måder at tænke og handle på.
Vi oplever desværre stigende mistrivsel blandt børn og unge i Danmark. Mange vokser op med skadelige overbevisninger og manglende redskaber til at håndtere livets modgang. I Inconsire ser vi det som en vigtig opgave at bidrage til, at unge mennesker får en bedre forståelse af sig selv og deres følelser.
Foredraget lærer børn og unge at bearbejde modstand uden at vende den indad eller udad på destruktive måder. Vi skaber en forståelse af, hvorfor det er vigtigt at handle ud fra værdier som omsorg, dialog og respekt – både for sig selv og for andre.
Foredraget egner sig til:
Grundskoler og efterskoler
Ungdomsklubber og fritidsordninger
Foreninger og organisationer med fokus på trivsel og mental sundhed
Kommunale initiativer og trivselsprojekter
Vil I tilbyde jeres elever eller unge medlemmer et stærkt og relevant oplæg, der rammer tidens udfordringer og åbner for nye tanker? Så tøv ikke med at sende en forespørgsel.
© 2025 Inconsire – Designet af Auxo.dk