Moraler og principper

Moraler og principper er noget, vi fastsætter for os selv for at leve efter og opnå et liv, vi finder tilfredsstillende og meningsfuldt at leve. Det er en slags mental regelbog, vi fastsætter for os selv for at leve efter idealer (en standard eller et princip, der skal stræbes efter), som vi ønsker at handle efter for at opnå det ønskede resultat af, hvordan vi ønsker, at vores handlinger skal forme verden, andre og os selv.

At danne en sammensætning af moraler og principper er komplekst og kræver både, at vi tjekker op på dem med perspektiver, vi finder over tid, og den overbevisning, de giver os. Det handler om at finde nogle principper, som ikke er dobbeltmoralske, dvs. at vi handler ud fra vores principper moralsk korrekt og tager ansvar for at holde dem.

Dette var bare et meget simpelt eksempel, og grunden til, at det kan blive komplekst, er, fordi der er rigtig mange parametre at forholde sig til. Med tiden bliver vi bevidste om vores handlinger og de moraler og principper, vi handler ud fra. I dette opslag vil vi gennemgå definitionen af en moral og et princip, hvordan de hænger sammen, hvad vi skal forholde os til, processen i at danne dem, og hvad det kan give os at støbe stærke moraler og principper.

Definition af en morale

Moraler er vores intentioner bag vores adfærd, altså formålet og meningen med vores handlinger. Det er også det, vi kan henvise til som vores normer, værdier og regelsæt. Det er de standarder, vi handler ud fra som “normalen”.

Moral refererer til de intentioner, der ligger bag vores handlinger, og de standarder, der er blevet sat. Moraler er handlinger, der kan erhverves gennem praksis, erfaringer, oplevelser, overbevisninger osv.

Moraler er som regel noget, vi danner gennem inspiration. Film lever af at fortælle historier med stærke moraler. Vi følger en protagonist, der i de fleste tilfælde har gode intentioner og bevarer sine principper og moralske grundlag, selv igennem hårde tider. Et eksempel kan være, når vi ser protagonisten fange antagonisten i en krimi, som har gjort forfærdelige gerninger, men ikke vil gøre noget slemt imod antagonisten, da det ville være dobbeltmoralsk. Et par eksempler på positive og negative moraler kan ses i skemaet nedenunder.

Det komplekse ved moraler er, at der kan være flere moraler i spil på samme tid i vores handlinger. Når vi handler ud fra moralske årsager, har vi en hensigt, der er baseret på en moral, men den kan hurtigt skifte eller dække over flere moraler. F.eks. kan vi handle ud fra ansvar, empati og tolerance, når vores børn græder, eller når vores venner gennemgår smertefulde episoder. Det kan også være, at der nogle gange er både positive og negative moraler involveret i vores handlinger. Det kan være, at vi er fanatiske omkring noget, vi mener er godt, men som vi burde overveje, hvorfor vi er fanatiske om. Med denne viden skal vi reflektere over vores handlinger og de moraler, de afspejler.

Moraler og etik

Moraler bruges til at definere grundlaget for vores handlinger, som enten kan være positive eller negative. Etik undersøger, hvordan moraler bliver brugt, og om de er acceptable ud fra de normer og værdier, der er sat for dem. Moraler er ikke sort/hvid, da der både kan være flere moraler involveret i vores handlinger, at den moral, vi handler ud fra, ikke passer overens med situationen, og at der er en grænse for, hvor stærkt et moralsk grundlag der er, hvilket etikken undersøger. F.eks. kan vi råbe ud af vrede (moral) til nogen, hvis de gør noget, der ikke er godt for dem. Her undersøger etikken, om det er med vrede, personen skal tilgås i den givne situation, selvom der bliver råbt ud af kærlighed til personen.

Grunden til, at der kan opstå problematikker i samfund og sociale sammenhænge, er, at der er en grænse for alt. Hvis vi var hundrede procent sikre på alle handlinger, vi gjorde, og alle var enige hele tiden, ville der ikke være noget problem, men sådan er det ikke. Hvis vi er ærlige omkring alt i vores liv, vil vores ærlighed kunne påføre unødvendig skade på os selv og andre. Hvis vi undersøger balancen mellem, hvor ærlige vi kan være om noget, og hvor omsorgsfulde vi skal være, kan vi finde en grænse, som skaber etiske retningslinjer. F.eks., hvis en læge kaldte en ryger for en idiot og spurgte, om han ikke var klar over, at rygning var dårligt for ham, ville lægen nok ikke have et job længere. Men hvis lægen kan forstå, hvor svært det er at stoppe med at ryge, vil både lægen og patienten kunne gøre fremskridt, hvilket er den ultimative grund til, at vi ikke overskrider grænser.

Moraler og følelser

Moraler refererer til de normer, principper og regler, der guider en persons opførsel og handlinger. Disse kan være baseret på kulturelle, religiøse, filosofiske eller personlige overbevisninger. Moraler er rationelle handlinger, da de kan være baseret på overvejelser om, hvad der er retfærdigt, etisk korrekt eller socialt acceptabelt.

Følelser er subjektive oplevelser, der opstår som svar på forskellige stimuli eller situationer. De kan omfatte alt fra glæde, tristhed og vrede til kærlighed, frygt og forvirring. Følelser er impulsive og baseret på individets personlige oplevelser og opfattelser af verden omkring dem.

Sammenhængen mellem disse to koncepter kan være, at følelser kan påvirke, hvordan en person vælger at handle i overensstemmelse med sine moralske overbevisninger og omvendt. F.eks. kan følelsen af empati motivere nogen til at handle på en måde, der er i overensstemmelse med deres moralske overbevisninger om at hjælpe andre. Omvendt kan følelser som vrede eller frygt påvirke en persons evne til at tage rationelle beslutninger og handle i uoverensstemmelse med deres moralske kodeks.

På den anden side kan moraler også påvirke vores følelser. Stærke moralske overbevisninger kan have indflydelse på vores følelsesliv og øge vores følelsesmæssige intelligens. F.eks., hvis vi føler skyld og skam over noget, vi har gjort, kan vi handle ud fra ærlighed, anerkende vores frygt og sårbarhed, hvilket kan motivere os til at arbejde med vores negative følelser.

Forholdet mellem moraler og følelser er komplekst, men det er også et godt forhold at forstå og bygge op omkring hinanden. Hvis vi forstår grundlaget for vores handlinger (moralen) og den følelse af resonans, det giver os, kan vi notere, hvilken resonans det giver os, og hvordan vi kan bruge vores handlinger til at skabe det liv, vi vil have.

Definition af principper

Principper er sammenhængen mellem, hvordan vi vil handle i en given situation. Vi følger forskellige trossystemer afhængigt af konteksten, vi står i. F.eks., når vi er på arbejde, arbejder vi ud fra principper, der former vores handlinger dér. Modsat, når vi har fri, handler vi anderledes. Her er nogle eksempler på principper:

• Tag ansvar for dine handlinger
• Tilgiv dig selv og andre for deres adfærd
• Vær empatisk når du snakker med andre
• Vær ærlig overfor dig selv.
• Hav altid gode hensigter over for mennesker, selv når de er hårde mod dig.

Principper kan inspireres fra forskellige steder. De kan komme af gamle ordsprog eller klichéer, som har en dybtliggende besked. De kan også komme fra mennesker, vi finder inspirerende, og deres filosofier.

Principper og rationalitet

Når vi skal forstå principper og hvordan vi skaber dem, er det ud fra en rationel tankegang. Rationalitet er den fornuft, vi lytter til og handler ud fra. Fornuften er vores overensstemmelse mellem objektive erkendelser og etiske værdier. Det betyder at kunne se, hvad noget er uden, at vores egen indflydelse farver det objektive, og hvilke etiske værdier det indebærer.

Det er igennem logisk tænkning, at vi koder handlinger sammen med ønsker og formål. F.eks. hvilke regler der er for pleje på et plejehjem: Hvornår er det et krav at få pleje? Og hvad ønsker borgeren at få hjælp til og ikke få hjælp til? For personalet kan det virke rationelt, at borgere skal have bad hver dag, da man selv gør det, men det kan være hårdt både for personalet og borgeren, så derfor kan det være, at hver anden dag er bedst for alle.

Dette er en rationel tankegang, hvor der findes en retfærdig balance mellem alle involverede. Hvis man derimod tager en følelsesmæssig tankegang, kan det være, at man finder pleje ydmygende og ulækkert, hvilket kan resultere i en forringet opretholdelse af principperne.

Når vi skal danne principper, skal vi være rationelle. Vi skal erkende værdien af noget og se helheden i det, uden at blande os selv ind i det, ved at tænke kritisk over vores egne overbevisninger, analysere og være konstruktive i forhold til, hvad vi finder ud af, og hvad noget betyder.

Principper og velvære

Vi kan have flere principper, vi følger i varierende grader, hvor nogle er stærkere og mere troværdige end andre. Principper udvikles over tid gennem forståelsen af, hvordan vi ønsker at fortolke forskellige aspekter af vores liv. Det kan også være, at vores overbevisninger om et princip begynder at svinde ud, og derfor må vi finde andre principper, der kan understøtte vores overbevisninger. Principperne kan også overlappe hinanden på en positiv måde, men de kan også være dobbeltmoralske. Det kan være, at vi elsker vores familie og siger, at vi prioriterer den højere end noget andet, men vi sidder på kontoret 80 timer om ugen, og når vi kommer hjem, har vi ikke overskud til at snakke med vores familie, men vil bare i seng og stå op til næste dags arbejde.

Samspillet mellem moraler og principper

Hvordan moraler og principper interagerer med hinanden kan forenkles til dette: Principper hjælper os med at træffe beslutninger om, hvordan vi ønsker, at en situation skal ende. Moraler hjælper os med at engagere os i det princip, vi erklærer, ved at træffe handlinger baseret på moralske overbevisninger.

For eksempel: Hvis vi har principper om at opdrage børn til at tage ansvar for deres handlinger, kan vi nærme os dette princip med moraler som respekt, empati og ærlighed. Moraler og principper går hånd i hånd. De skaber en solid base for, hvordan vi ønsker at fortolke en situation, og hvordan vi ønsker at bearbejde den for at opfylde formålet med det, vi ønsker at opnå.

De hjælper os med at definere, hvordan vi gør vores liv så godt som muligt, ved at danne nogle leveregler, der reflekteres i vores handlinger og meningen bag dem. Det gør de ved at besvare hvad-, hvordan- og hvorfor-spørgsmål ud fra de principper, vi sætter for os selv, som bliver moralsk opbakket af vores handlinger. F.eks. kan vi leve efter et princip som “at være venlig imod alle, vi møder på vores vej.” Her skal vi definere, hvilke moralske handlinger der bakker op om dette princip. Her kan vi definere venlighed (moral) som kærlige, tolerante og barmhjertige handlinger.

Samspillet mellem moraler og principper dannes ved at kigge på detaljegraderne af det, vi gør, og se, hvad der fungerer og ikke fungerer. Jo stærkere argumentation vi kan finde for vores moralske og principielle overbevisninger uden at finde modsigelser, desto mere retfærdige er vores måder at handle på. Hvis vi tager fejl af vores moraler og principper i forhold til den kontekst, vi bruger dem i, må vi indrømme det og rette op på dem.

Processen til at skabe moraler og principper

Vi er nødt til at starte et sted. Vi skal erkende de fejl og mangler, vi begår på vores vej mod at skabe et solidt sæt moraler og principper at leve efter. Øg bevidstheden om, hvordan vores moraler og principper påvirker os og andre. Vi skal forstå fuldt ud, hvordan vi interagerer med andre i overensstemmelse med vores principper, hvilket vi udvikler forståelsen af over tid.

Når vi danner principper, skal vi være i stand til at justere dem ved at udvikle bedre moralsk adfærd. Der er nogle principper som “aldrig at skade mennesker” eller “hav de bedste hensigter over for alle,” der er virkelig gode principper at følge. Hvis andre ikke tror på de principper, vi tror på, skal vi være i stand til at forstå deres handlinger og handle ansvarligt i overensstemmelse med vores egne overbevisninger. Dvs. vi skal ikke miste vores fodfæste, hvis andre mener noget andet.

Vi opbygger moralske færdigheder for at undgå moralske kompleksiteter og kombinerer dem med de principper, vi følger, for at finde en rationel løsning på vores problemer.

Vær forsigtig med tvivl

Når vi er i tvivl, kan vi blive følelsesladede. Vi kan begynde at tale dårligt om os selv og andre eller stille irrationelle spørgsmål til et punkt, hvor vi overdriver. Det sker for alle, at vi tvivler på vores fremgangsmetoder og stiller spørgsmål ved, om det, vi gør, er det rigtige, men det skal ikke vippe os helt af pinden. Vi skal dæmpe vores selvkritik og regulere vores følelser til et niveau, der er acceptabelt for os, for at regulere vores moraler og principper.

Vær rationel

Hvis vi ønsker at være på en bestemt måde, er det den rationelle side, vi skal lytte til. Vores rationalitet er et stærkt redskab, vi skal udvikle for at kunne håndtere vores følelsesliv og vores handlinger. Vi skal bruge tid på at finde en kobling mellem hvilke moraler vi vil udvise i vores principper, og hvordan de kommer til udtryk. Der skal være en sammenhæng mellem hvad, hvordan og hvorfor vi handler med hensigten at opnå det, vi vil have ud af vores principper.

Accepter og anerkend fejl

At afvise, at vi fejler, er forkert, for det kommer vi til at gøre igennem hele livet. Vi vil altid lave fejl, som vi bliver nødt til at acceptere og anerkende for at kunne arbejde med dem. Vi vil blive følelsesladede, når vi indrømmer vores fejl, og det er helt okay. Det betyder, at vi forstår essensen af vores fejl, og hvordan de påvirker os og andre.

Mennesker er ikke fejlfrie. Vi kommer aldrig til at være hundrede procent rationelle, da vores handlinger udspringer af følelser, vi ønsker at opnå. Følelser er også et stærkt redskab i vores erfaringer til at danne moraler og principper, da de danner et grundlag for, hvordan vores handlinger påvirker os følelsesmæssigt.

Stil spørgsmål

En vigtig del af vores rejse til at danne principper og de moraler, der støtter dem, er ved at stille spørgsmål. Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Og hvordan vil vi have, at vores moraler og principper skal forme os? Det kan være gode startspørgsmål. Når vi besvarer disse spørgsmål til at begynde med og finder mere og mere mening i dem, skal vi stille mere nuancerede spørgsmål, som vil danne en mere grundlæggende tilgang til livet, vi kan forholde os til og stå ved.

Tag ansvar

For at kunne handle moralsk i forhold til de principper, vi har sat os for, skal vi kunne tage ansvar. Vi skal altid tage ansvar for vores handlinger og for, hvordan vi lærer af dem. Det er ansvar, der er med til at forme vores forståelse af, hvad det vil sige at handle moralsk ud fra et givent princip og se, om det er overensstemmende.

Når vi møder modstand, er det altid vores ansvar at tage os af det. Det gælder lige fra en bemærkning i trafikken, der irriterer, til at vi har handlet forkert på arbejdet. Vi skal altid tage ansvar for at komme over vores nederlag eller de påvirkninger, der kommer udefra.

Vi skal tage ansvar for de sæt moraler og principper, vi fastsætter for os selv. Hvis vi ikke gør det, kan vi stå over for moralske kompleksiteter. Vi skal tilpasse og forstå vores egne og andre menneskers grunde til at handle. Hvis vi ikke anerkender deres grunde til at handle, kan vi ikke handle ud fra vores egne.

For mere information om ansvar: Klik her

Vær empatisk

Selvom moraler og principper ofte baseres på rationel tænkning, skal vi stadig forstå, at der er en forbindelse til vores følelser, og en af de stærkeste følelser her er empati. Empati hjælper os med at sætte os i andres sted og forstå, hvad de har brug for. Når det kommer til at hjælpe andre, er det ikke os, der skal fortælle, hvad de skal gøre, men vi skal forstå, hvorfor andre tænker, som de gør, og hvor deres tanker oprinder fra.

Mennesker er af natur ret fornuftige og har en stærk resonans med, hvad der er rigtigt og forkert at gøre. Men på grund af opvækst, inspiration, vaner osv. kan de systemer, mennesker færdes i, skabe andre tendenser. Social arv er f.eks. ret komplekst, men også forståeligt i de fleste tilfælde, hvilket vi må sætte os ind i og spørge os selv, hvorfor nogle mennesker er, som de er, og hvordan vi tror, vi kan hjælpe dem. Brug empati som et redskab til at forstå andre, så du også kan danne principper, der kan hjælpe andre.

For mere information om empati: Klik her

Tro på dig selv

For at manifestere grundlæggende principper og moraler skal vi tro på det, vi fortæller os selv. Hvis vi tror, at alt er muligt, eller at vi er, hvad vi tænker, skal vi forstå, hvad vi præcist mener, når vi siger det til os selv. Nogle gange mister vi troen på os selv, men det sker, når vi ikke er opmærksomme. Når vi handler uden bevidsthed, lever vi ikke altid op til de moraler og principper, vi har sat for os selv. Vær opmærksom og nærværende – det er nok. Åndedrætsøvelser kan være nyttige for at opnå opmærksomhed og bringe os tilbage til de moraler og principper, vi ønsker at følge.

Implementering af moraler og principper

Vi skaber moraler og principper bevidst og ubevidst, og vi skaber mange af dem påvirket af medier, venner, familie, kultur osv. Hvis vi bliver opmærksomme på de ting, vi har dannet meninger om, kan vi etablere moraler og principper, som vi ønsker at handle ud fra.

Vær forsigtig med, hvad vi ønsker skal definere vores liv. Vi behøver ikke have meninger om alt, kun om de ting, der betyder noget for os. Moraler og principper kan også bringe sikkerhed i vores tvivl. Vi lærer at etablere selvrespekt og integritet i, hvem vi er, og vi behøver ikke rive os selv helt fra hinanden, men i stedet indrømme vores fejl og lære af dem.

Øget følelsesmæssig intelligens

Når vi støber moraler og principper sammen, lærer vi vores følelsesliv bedre at kende. Vi kan identificere, hvilke følelser vi møder ud fra vores handlinger og de påvirkninger, vi mærker. Moraler og principper er vores vej til håndtering af følelser og hvordan vi forholder os til dem, så vi ikke lever i tvivl, hvilket kan være ubehageligt, hvis det varer i længere perioder. De kan også hjælpe os med at forstå, hvilke følelser vi vil føle på daglig basis for at opnå en optimal hverdag, og hvilke vi bliver nødt til at håndtere for at opnå glæde og mening.

Stærk velvære

Moraler og principper hjælper os med at finde formål i vores handlinger, der giver grund til, hvad der definerer velvære for os. Som moraler og principper hjælper os med at definere de forskellige sektorer i vores liv, kan de give os en kobling mellem vores livssektorer, der skaber en styrket velvære.

Vores velvære består af værdier, vi prioriterer i vores liv, hvilket vi opbakker med principper og moraler, vi handler ud fra. Principper er med til at forme vores velvære og hvordan vi ønsker at leve, ved at definere vores overbevisninger og stille spørgsmål til dem. Moraler støtter vores intentioner i vores handlinger, som opvejer for, at vores principper bliver overholdt.