Paradokset ved succes

Paradokset ved succes

Succes er en kompleks ting. Den kan bringe mange gode ting med sig, men har også sine ulemper, hvis vi misforstår konceptet. Succes er et ekstremt redskab, der kan have både positive og negative påvirkninger på vores mentale helbred og trivsel, og det er det, vi kommer til at fokusere på i dette blogopslag.

Paradokset ved succes er, at vi ikke opnår den, når vi fokuserer på den. Hvis vi fokuserer på at blive succesfulde, vil vi aldrig nå succes. At blive succesfuld er umuligt, fordi det er selvdefineret. Succes har ikke en grænse; vi har altid ønsker, vi længes efter, og hvis vi når de mål, vi har sat os, kan vi sætte nye mål og fortsætte, indtil vi brænder ud. Hvis vi derimod har mål med livet, vi gerne vil opnå, som gavner vores mentale helbred frem for at skade det, og forstår formålet med vores handlinger og går efter at opfylde dem, kan vi se vores handlinger som succes eller fiasko.

For at sige det på en anden måde: Succes er ikke de ydre omstændigheder eller mål, vi ønsker at nå, men de handlinger, vi gør, der skaber glæde og lykke for os. Hvis vi har mål, vi gerne vil nå, så handler det om at se sine handlinger som succesfulde frem for overordnet på, hvad man gør. Jo flere succesfulde handlinger vi har, desto mere succesfulde bliver vi.

En anden vigtig faktor ved succes er at forstå, hvorfor vi jagter, hvad vi jagter. Vi kan have forskellige grunde til at sætte mål for os selv eller jagte det, vi anser som succes, men vi skal forstå grundlaget for, hvorfor vi jagter succes. Der er ikke noget galt i at have mål om en bedre økonomi eller tabe os 4 kilo, men hvis vores motivation ligger i negativt ladede tendenser som at være bedre eller rigere end andre, kan det skade vores mentale helbred. Hvis vores motivation derimod ligger i en forventning, vi gavner af, som råd til en bolig, vi drømmer om, eller at komme i bedre form, så har succes nogle gavnlige resultater for os.

Succes er et kraftfuldt ord. Vi kan blive påvirket voldsomt, hvis vi ikke lever op til den forventning, vi har til os selv. Det er derfor vigtigt, at vi forstår kraften bag succes, så vi har mulighed for at håndtere den, når det går både godt og dårligt.

Definitionen af succes

Fra et objektivt synspunkt kan succes defineres ved hjælp af eksterne kriterier, der er uafhængige af en persons individuelle følelser eller meninger. For eksempel kan succes måles ved faglighed, vinde priser eller nå mål. Objektiv succes er ofte forbundet med præstationer, der kan observeres og måles.

Her er succes et kriterie eller en standard, som kan være enten en forventningssats eller en normativ standard, der er sat for at holde et vist niveau af professionalisme. Objektiv succes skaber en fælles forståelse og standard for diverse ting, såsom samfund, forskning, teknologi osv. Misforståelsen ved den objektive succes sker, når vi oversætter den til en målestok imellem andre mennesker. Når vi tror, at succes er noget, der gør os bedre end andre, ved f.eks. at have et overdrevent fokus på kontrol og perfektionisme. Dette kan skabe et konstant pres for at præstere og føre til frygt for fiasko. Det er vigtigt at acceptere, at fiasko er en del af livet og at lære af sine fejl. Det kan også være, at man negligerer andre vigtige værdier i livet, som f.eks. medfølelse, kreativitet, etik og åndelighed. At finde en balance mellem objektive mål og personlige værdier er afgørende for et meningsfuldt liv.

I jagten på objektiv succes kan man let falde i at sammenligne sig med andre, hvilket kan føre til følelser af utilstrækkelighed og misundelse. Det er vigtigt at huske, at alle har deres egen unikke vej og definition af succes, nemlig den subjektive vej.

Når succes er objektivt

Fra et objektivt synspunkt kan succes defineres ved hjælp af eksterne kriterier, der er uafhængige af en persons individuelle følelser eller meninger. For eksempel kan succes måles ved faglighed, vinde priser, eller nå mål. Objektiv succes er ofte forbundet med præstationer, der kan observeres og måles.

Her er succes et kriterie eller en standard som kan enten være en forventingssats eller en normativ standard som er sat for at holde et hvis niveau af professionalisme. Objektiv succes skaber en fælles forståelse og standard for diverse ting så som samfund, forskning, teknologi osv. Misforståelsen ved den objektive succes sker når vi oversætter den til en målestok imellem andre mennesker. Når vi tror at succes er noget der gør os bedre end andre ved f.eks. at have et overdrevent fokus på kontrol og perfektionisme. Dette kan skabe et konstant pres for at præstere og føre til frygt for fiasko. Det er vigtigt at acceptere, at fiasko er en del af livet og at lære af sine fejl. Det kan også være at man negligerer andre vigtige værdier i livet, som f.eks. medfølelse, kreativitet, etik og åndelighed. At finde en balance mellem objektive mål og personlige værdier er afgørende for et meningsfuldt liv.

I jagten på objektiv succes kan man let falde i at sammenligne sig med andre, hvilket kan føre til følelser af utilstrækkelighed og misundelse. Det er vigtigt at huske, at alle har deres egen unikke vej og definition af succes. Nemlig den subjektive vej.

Når succes er subjektivt

Dette er vores egen personlige oplevelse, der varierer fra person til person. Det, der gør én person succesfuld, gør måske ikke en anden person succesfuld. For eksempel kan en person definere succes som at tjene en masse penge, mens en anden kan definere det som at have en lykkelig familie. I sidste ende er subjektiv succes en vurdering af, hvor godt en person opnår sine egne mål og ønsker.

Vi kan let blive blindet af samfundsstandarder og tro, at vi er enten mindre eller større end andre. Vi kan sætte stor tillid til at høre på forældre, venner eller indflydelsesrige personer, der skal fortælle os, hvordan vores liv kan blive bedre, og det kan det også, hvis det ikke går godt for os, men vi bliver nødt til at have en forståelse af, hvad der gør os succesfulde.

At have en forståelse af, hvad der gør os glade og giver mening for os selv, er enormt vigtigt i forhold til at have et godt liv, men et overdrevet fokus på at opnå subjektiv succes kan føre til ubalance i livet og forsømme andre vigtige aspekter, som f.eks. relationer, arbejde, fritid og selvomsorg. Det er vigtigt at finde en sund balance mellem dine mål og andre områder af dit liv.

Succeskriterier

Succeskriterier er noget, vi sætter for at opnå vores mål. Det er vores handlinger, som vi også kalder delmål. F.eks. hvis vi vil tabe os (som er målet), så kan vi lave nogle delmål, som vi opfylder for at komme tættere på vores mål. Det kan være at spise flere grøntsager og dyrke motion tre gange om ugen. Succeskriterier er en checkliste af ting, vi kan gøre for at komme tættere på de mål, vi gerne vil opnå, hvor vi efterfølgende kan se, om vi har været succesfulde eller ej.

Succesparametre

Vi kan niveaumæssigt måle vores succes anderledes, hvilket kan have en negativ indflydelse på vores trivsel. Vi skal være forsigtige med, hvad vi definerer vores succeskriterier ud fra. Men hvad skal vi så definere vores succeskriterier ud fra? Det nuværende øjeblik og hvordan det påvirker os.

Vi skal fokusere på, hvad der bringer os lykke og mening i det nuværende øjeblik. Succes bliver meningsfuldt, når vi fokuserer på processen i stedet for målet. Vi kan have høje forventninger til os selv og føle os motiverede og inspirerede til at nå et mål, der er højere end alt andet, vi kan forestille os. Men hvis vi ikke nyder turen, er vi måske bedre uden målet. Selvfølgelig er der tidspunkter, der er svære at komme igennem på vores rejse mod noget. Men hvis vores tilgang til det, vi gør, stadig giver enten mening eller lykke, vil den ene faktor løfte den anden og hjælpe os med at fortsætte vores rejse.

Det nuværende øjeblik er det eneste øjeblik, hvor vi kan handle for at opnå succes. Det er her, vi har muligheden for at opnå mening og lykke og definere, hvilke handlinger vi skal foretage os for at skabe det. For at skabe succes er her nogle idéer at tænke over, når vi definerer succes.

Etablering af velvære

Velvære er tilstanden af at være komfortabel, sund og lykkelig. Det er vores øjeblikkelige følelse af os selv og hvordan vi har det. Hvordan vi har det lige nu med os selv, hvad vi værdsætter ved os selv, og hvad vi gerne vil ændre ved os selv. At etablere velvære fra begyndelsen vil øge vores niveau af lykke og mening, og igennem dette kan vi løfte vores forståelse af succes.

Velvære etableres, når alle aspekter er forbundet med hinanden. Når vores handlinger bringer mening og lykke til os og forbinder de forskellige sektorer i livet, der er afbalanceret i 6 sektorer:

  • Arbejde: Hvad vi gør for at leve.
  • Økonomisk: Hvordan vi bruger vores penge.
  • Social: Vores venner, familie og partner(e).
  • Miljømæssig: Hvor vi er, og hvordan vi lever.
  • Sundhed (fysisk og mentalt): Hvordan vores krop og sind har det.
  • Intelligens: Hvor tilfredsstillende vores sind er.
velvære og succes

Når vi fremstiller mål, vi gerne vil opnå, kan det være en god idé at tænke over de fundamentale behov, der påvirker os, og hvordan vi optimerer dem. Når vi gør det, kan vi finde ud af, hvad vi ønsker skal være succeskriterierne, som hjælper os til at nå de mål, vi gerne vil nå.

F.eks. hvis du gerne vil føle dig bedre tilpas i din krop, så sæt nogle mål for din kost eller træning, eller begynd på en hobby, der gør, at du får det bedre. Hvis du vil blive klogere på noget eller har brug for at være mere social, så sæt tid af til at finde ud af, hvordan du bliver de ting. At tage udgangspunkt i vores interesser og behov er et rigtig godt sted at starte. Når vi kan mærke, der er nogle fundamentale behov, vi gerne vil dække, så start med at finde ud af, hvordan du får dem dækket, så du bliver glad.

Lykke og mening

Succes er et begreb, der er blevet brugt meget som en måleenhed i henhold til materialismen. Når vi har et stort hus, en dyr bil og et arbejde, der betaler godt, har vi som mennesker en tendens til at tro, at det er succes.

Dette er også et paradoks ved succes. Vi ser, hvad vi tror er succes, men succes er, hvad vi skaber ud af det, vi gør. Vi kan have kæmpe succes ved at starte en virksomhed eller arbejde os op i en, men det har kostet et ægteskab, at se dine børn hver dag, og at du ikke har nogen venner længere. Hvis du har følt, at det er det værd, så fint, så er det succes, men hvis du føler dig mindre glad og mere ensom, så kan du spørge dig selv: “Er det her succes?”

Når vi skal skabe succes, skal vi være nærværende med det, vi gør, og finde glæden og meningen i vores handlinger. Det er forbindelsen mellem mening og lykke, der skaber succes.

Der er forskellige ting, der skaber lykke og mening for os. Succes bliver fundet i spændet mellem lykken, som er glæden i det, vi beskæftiger os med, og meningen med det, vi beskæftiger os med.

Lykken er den glæde, vi får ud af vores handlinger, og meningen er den motivation, vi har for at udføre dem. Når de er på plads, har vi en meget større chance for at opleve succes.

Der kan være dage, hvor vi ikke finder den store mening eller lykke i de ting, vi gør. Nogle gange kan det være, at vi er mindre glade én dag og mindre motiverede en anden. Hvis vi dog kobler meningen og lykken sammen i vores daglige handlinger, kan disse to komponenter opveje hinanden, når den ene komponent halter bagud.

Lykke-mening-succes

Lykke

Når vi snakker om lykke, skal vi forstå bredden af begrebet. Lykke kan findes i to varianter: den hedoniske lykke og den eudaimoniske. Den hedoniske lykke bliver defineret af materialistiske og egoistiske tendenser som bil, båd, hus, anerkendelse, grådighed osv., hvor eudaimonia undersøger, hvordan vores handlinger skaber mening, som resulterer i lykke.

Lykke og succes

Hvordan finder vi lykke? I første omgang kan vi finde ud af, hvad der gør os glade. Hvad vi synes er sjovt at lave, og hvor meget mening det giver os at gøre det, vi gør. Hvis vi ikke ved, hvad der gør os glade at lave, kan vi blive nødt til at komme ud af vores komfortzone. Vi kan blive nødt til at udfordre os selv og finde ud af, hvad vi synes er spændende eller vækker interesse hos os.

Undersøg, hvad du synes er spændende at gøre, og hvordan det vækker en glæde i dig at gøre de ting, du gerne vil prøve. Der kan være flere forskellige faktorer, der spiller ind, når vi skal finde ud af, hvad vi kan lave. Er det sammenhold, vi søger? Er det noget, vi kan fordybe os i? Hvad end det er, kan man stille sig selv en masse spørgsmål om, hvad man synes er vigtigt for en selv.

Når det kommer til succes, handler det ikke altid om at se det store billede; det er vigtigere at nyde processen med at opnå det, du ønsker. Vi kan møde folk med paternalistiske holdninger (bedrevidende eller formynderisk holdning eller praksis, hvor man på andres vegne dikterer, hvad der er bedst for dem), som vil vende og dreje andres succes til en fiasko. Hvis man er glad for det, man gør, og det liv, man har, er det så ikke en succes, uanset hvem du er?

Mening

Mening understøtter, hvordan vores handlinger definerer, hvad vi værdsætter. Den stiller spørgsmål til vores handlinger og hvordan de kan skabe lykke for os. Hvis vi f.eks. arbejder på en skole, som giver mening for os, fordi vi har en stærk forståelse af vigtigheden af, at børn skal lære eller forstå, hvorfor viden er vigtig, så har vi fundet meningen med det, vi gør.

Lykken komplimenterer i dette tilfælde, hvor glade vi er for at gøre det og de kollegaer, vi har omkring os. Det kan godt være, at meningen er stærk, men at udføre handlingerne skal skabe glæde. Hvis vi tager fat i eksemplet igen med at være lærer og oplever, hvor glade børnene bliver af vores vidensdeling, vil det motivere os til at blive ved. Udover det kan det være, at vi også har kollegaer, der skaber glæde for os og er gode at sparre med, hvilket også vil være med til at styrke meningen med det, vi gør.

Moraler og principper

Moraler og principper er noget, vi kan følge for at skabe dybere grunde og forståelser til, hvorfor vi ønsker at opnå de mål, vi ønsker at opnå.

Moraler er vores intentioner bag vores adfærd, altså formålet og meningen med vores handlinger. Det er også det, vi kan henvise til som vores normer, værdier og regelsæt. Det er de standarder, vi handler ud fra som “normalen.” Moraler refererer til de intentioner, der ligger bag vores handlinger, og de standarder, der er blevet sat. Moraler er handlinger, der kan erhverves gennem praksis, erfaring, oplevelser, overbevisninger osv.

Principper er sammenhængen mellem, hvordan vi vil handle i en given situation. Vi følger forskellige trossystemer i forhold til den kontekst, vi står i. Principper kan inspireres fra forskellige steder. De kan komme af gamle ordsprog eller klicheer, som har en dybtliggende besked. Det kan også komme fra mennesker, vi finder inspirerende, og deres filosofier.

I forhold til, hvad vi vil have succes med, begrunder moraler og principper, hvordan og hvorfor vi vil have succes. Hvis vi f.eks. vil spare op til en bil, kan vi spørge os selv, hvordan vi vil gøre det, og hvorfor. Her kan man stille sig selv en masse ja/nej-spørgsmål og finde grunden til, hvorfor vi gerne vil have en bil.

Hvordan har jeg lyst til at spare op til en bil?

  • Har jeg lyst til at gå på kompromis med dårlige vaner?
  • Skal jeg tage et ekstra arbejde?
  • Skal jeg have en kæmpe bil?
  • Skal jeg gøre nogle ting jeg ikke har lyst til at gøre, for at spare op til en?

Listen af spørgsmål kan være lang, men den kan svare på hvordan vi har lyst til at tilgå vores måde at spare op til en bil på.

Hvorfor vil jeg gerne have en bil?

  • Fordi, så har jeg nemmere ved at komme rundt og besøge mine venner.
  • Jeg kan tage på roadtrip, som jeg altid har ønsket mig at gøre.
  • Jeg kan nemmere komme på arbejde.
  • Jeg har mulighed for at tage på weekendture, med min kæreste.

Hvorfor besvare nogle fundamentale behov vi har, som vi gerne vil have opfyldt. Når vi ved hvorfor vi har lyst til at spare op, har vi også nemmere ved at nå vores mål.

Moraler besvarer spørgsmål om, hvordan vi handler for at nå vores mål, og principper kan forklare, hvorfor vi handler, som vi gør. For at nå vores mål med at spare op til en bil kan vi f.eks. komme frem til konklusionen, at vi handler økonomisk ansvarligt, er tolerante over for processen og er glade, mens vi sparer op. Det er vi, fordi vi ikke vil gå på kompromis med vores mentale helbred, og fordi vi altid tror på, at vi kan opnå det, vi ønsker os, men vi skal også arbejde for det.

At danne sig et par gode moralske og principielle regelsæt, som hænger godt sammen, kan hjælpe os i mange forskellige tilfælde. De kan hjælpe os med både at opnå det, vi ønsker inderst inde, og udelukke det, vi ikke finder nødvendigt at opnå. Når det kommer til succes, er moraler og principper gode til at udfordre vores grunde til at opnå succes og definere, hvordan og hvorfor vi ønsker at være succesfulde.

For mere information om moraler og principper: Klik her

Konklusion på succes

Hvis det er et paradoks at opnå succes ved at tænke på det, hvordan skal vi så forstå succes? Succes er en tilpasning til vores mål, der giver os lykke og trivsel. Vi kan have mikro-succeser som at rydde op i opvasken eller pakke en rygsæk til en tur og makro-succeser som at færdiggøre et større projekt. Vi bliver nødt til at finde tilfredsstillelse i vores mikro-succeser, så vi kan opnå makro-succeserne. Nogle gange skal vi gøre noget, vi synes er hårdt eller svært i øjeblikket, men hvis udkommet af den handling, vi gør, har et positivt resultat, så er det en succes frem for en fiasko.

Nu til dags kan man finde mange reklamer på sociale medier, der reklamerer med onlinekurser som f.eks. “bliv rig på 30 dage” eller “sådan får du dit drømmeliv.” Det kan godt være, at vi får en masse viden ud af disse kurser, men generelt fortæller de os, hvordan vi “opnår succes” på én måde, hvor det måske kunne være mere gavnligt at udvikle en forståelse af, hvad vi vil have ud af livet, og hvordan vores handlinger skaber succes for os. Hvis vi bliver rige på 30 dage ved at arbejde døgnet rundt med noget, vi ikke kan lide, er det så det værd? Og hvad betyder rigdom i dette tilfælde? Er det både økonomisk og livsstilsmæssig rigdom? Succes handler om at finde ud af, hvad vi vil, og ikke følge andres succeshistorie. Måske har man ikke behov for at blive rig på 30 dage eller blive fortalt, hvad et drømmeliv er – det er noget, vi selv definerer og finder ud af, hvordan vi opnår.

Vi kan ikke arbejde ud fra succes alene. Begrebet har en for bred definition til at arbejde ud fra, men hvis vi har fokus på det, der gør os glade og giver os mening, vil vi få den succes, vi ønsker. At huske sig selv på, hvordan og hvorfor man vil være succesfuld, giver anledning til at spørge sig selv kontinuerligt, om man er på den rette vej, eller om man skal ændre den. Hvis vi jagter at blive bedre end andre, kan det være, vi skal skifte fokus til at blive bedre end os selv.

Definer hvad der skaber objektiv og subjektiv succes

Succes kan være en kombination af både subjektive og objektive faktorer. Hvad der gør en person succesfuld, afhænger af både deres individuelle mål og ønsker samt de eksterne kriterier, der bruges til at vurdere succes i deres samfund eller kultur. Det kommer selvfølgelig også an på, hvilke ambitioner du har, og om du er glad for dem. Hvis vi gerne vil opnå en høj stilling i et firma, må vi indstille os på, hvorfor den er der, og derefter finde ud af, om det er det værd i forhold til vores subjektive velvære.

Det er vigtigt at huske, at succes er et multidimensionelt begreb, der omfatter både objektive og subjektive faktorer. At stræbe efter objektiv succes kan være en motiverende kraft, men det er afgørende at gøre det på en måde, der fremmer ens generelle velvære og ikke går på kompromis med personlige værdier eller relationer.

Succes er ikke destinationen, det er rejsen

Lykke og mening er lig med succes, men ikke omvendt. Succes kan ikke definere lykke, fordi succes bestemmes af, hvor tilfredse og lykkelige vi er, når vi opnår noget. At jagte det endelige mål uden en behagelig rejse vil i de fleste tilfælde ikke opfylde vores kriterier for et godt liv; tværtimod vil det forringe vores livskvalitet. At være tilfreds og glad med, hvor du er, og hvad du gør, vil skabe al den succes, du har brug for. Du skal dog være ansvarlig for at skabe den glæde gennem din rejse.

Selvfølgelig vil der også være bump på vejen, men de vil være nemmere at komme over, hvis du gør noget, du elsker, eller tager ansvar for at komme over dem. Der vil også være påvirkninger uden for vores kontrol, som kan påvirke vores trivsel, og hvis vi støder på problemer udefra, vil vi have en bedre forbindelse og forankring, hvis vi nyder vores livsproces i stedet for blot at leve med den.

Formål før mål

Vi har snakket en masse om mål og delmål. De mål, vi har sat os for at nå, er der for at støtte vores formål. Formålet begrunder mere dybt, hvorfor vi vil opnå den succes, vi ønsker. Mennesker misforstår ofte definitionen af formål og mål og forveksler et mål med et formål, så lad os få det på plads.

Formål defineres som et uendeligt aftryk, vi ønsker at sætte i verden, som påvirker andre end os selv. Et eksempel på et formål kan være:

  • At hjælpe mennesker med at opfylde deres passion
  • At tage vare på mennesker, så de kan få et godt liv
  • At give andre muligheden for at udvikle sig.
  • At skabe forandring i umoralske miljøer.

Et mål støtter et formål. Når vi har defineret vores formål, kan vi opstille mål, der bakker op om vores formål. Mål kommer som en forlængelse af et formål:

  • At hjælpe mennesker med at opfylde deres passion – gennem coaching
  • At tage vare på mennesker, så de kan få et godt liv – gennem sygeplejeske
  • At give andre muligheden for at udvikle sig – ved at donere eller filantropi
  • At skabe forandring i umoralske miljøer – ved politisk indflydelse

Til sidst: Et delmål støtter et mål vi har. Det er en strategi for at bryde vores handlinger helt ned i atomer i forhold til hvad vi skal gøre, når vi har sat et mål. Delmål kommer som en forlængelse af mål

  • At hjælpe mennesker med at opfylde deres passion – gennem coaching – ved at blive certificeret coach
  • At tage vare på mennesker, så de kan få et godt liv – gennem sygeplejerske – ved at tage en uddannelse
  • At give andre muligheden for at udvikle sig – ved at donere eller filantropi – Ved at arbejde med noget jeg kan lide
  • At skabe forandring i umoralske miljøer – ved politisk indflydelse – ved at tage en uddannelse

Hvis vi vil opnå noget, er det nødvendigt at definere vores formål og derefter sætte mål. Hvis vi gør det i den rækkefølge, skaber vi langt mere effektive resultater og bedre trivsel for os selv. Start med at finde dit formål, som tænder en gnist i dig, og derfra kan du planlægge, hvordan du vil opnå dette formål.

For mere information om formål: Klik her

Sammenlign ikke succes

Mennesker befinder sig forskellige steder hele tiden. Vi kan lade os inspirere af andres succes og finde mening og lykke i det, de gør, men det er inspiration, ikke sammenligning. Sammenligning fokuserer på egoistiske tendenser, hvilket kan stå i vejen for vores lykke og fratage meningen i vores handlinger. Når det handler om mennesker og sammenligning, kan vi ikke definere, hvor succesfulde vi er i forhold til andre.

Etabler velvære

Jo mere de forskellige sektorer af vores liv griber ind i hinanden, desto lettere har vi ved at skabe et solidt fundament for vores trivsel og grobund for den. Etablering af velvære hjælper os med at definere, hvad succes er for os. Succes bestemmes ikke af at have et stort hus, køre den fineste bil eller have en stor bankkonto, men af at have det godt, hvor vi er lige nu, føle lykke og mening dagligt og være tilfredse med det, vi har.

Vi kan ikke jage succes eller definere, hvad succes er lavet af. Det eneste, vi kan gøre med succes, er at skabe den. Det er en kombination af vores trivsel, handlinger og vores formål. I stedet for at fokusere på, hvad vi tror vil give os succes, skal vi fokusere på processen mod succes og have det godt med det, vi gør. Vi skal finde tilfredsstillelse i det nuværende øjeblik og ikke søge det i fremtiden.

For mere information om velvære: Klik her

Vær opmærksom på ego

I dag kan vi have stærke tendenser og overdrivelser i forhold til, hvad vi vil opnå, da vi bliver inspireret af influencers og “succesfulde” personer, vi ser på sociale medier. Her er det vores ego, der taler, hvilket vi skal være påpasselige med. Når vi inspireres af noget, skal vi have stærke intentioner med positive årsager. Hvis vi vil have succes i form af materielle ting, skal vi have gode grunde til det, som at vi gerne vil kunne forsørge vores familie eller dække fundamentale behov. Selvfølgelig er det subjektivt at finde ud af, hvor meget vi har brug for og vil have, men hvis vi ønsker noget uden at overforbruge vores egne og verdens ressourcer, skal vi have subjektive intentioner, der skaber glæde for os.

Vi definerer vores egen subjektive succes og hvad vi finder succesfuldt. Succes har kun de grænser og forventninger, vi sætter for den. Vi skal være opmærksomme på, hvordan vi definerer succes. Hvis vi definerer succes gennem materielle ting som penge eller produkter, vækker vi usunde ego-tendenser. Sunde ego-tendenser kan være at finde en god work-life balance, være produktive i vores arbejde på grund af den gavn, det giver andre og os selv gennem vores handlinger.

For mere information om ego: Klik her

Succes kræver anerkendelse

At tænke på succes kan distrahere os fra at anerkende vores hidtidige præstationer. Når vi fokuserer på, hvilke skridt vi skal tage for at blive succesfulde, undgår vi det faktum, at vi allerede har opnået noget. At jage succes er det samme som at jage lykke. At anerkende potentialet i vores små præstationer vil give os en forståelse af, hvordan vores handlinger leverer resultater.

Hvis vi føler, at dagen er gået galt på mange punkter, og vi ikke har haft mange succesfulde handlinger, må vi huske, at det kan ske, og anerkende, at vi har forsøgt på forskellige måder at opnå succes. At indrømme sine fiaskoer er også meget vigtigt. At skabe plads til fejl skaber et frirum for læring. Når vi anerkender vores fejl, kan vi se det som en succes og arbejde på, hvordan vi undgår at gentage dem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *