Tanken om at skabe sig selv

Vi tænker alle sammen, men vi lærer ikke om vores tanker

skru tempoet ned

Unge i dag vokser op i et samfund, hvor tempoet er højt, og kravene er mange. Teknologiske fremskridt, konstant forandring og øget individualisering gør det sværere at finde ro og retning. Det påvirker deres mentale sundhed, og flere unge oplever stress, usikkerhed og dårlig trivsel.

Foredraget Tanken om at skabe sig selv er udviklet til skoler og organisationer, der ønsker at give unge en stærkere forståelse af deres egen mentale sundhed og konkrete værktøjer til at arbejde med deres tanker og trivsel.

Hvorfor er unges tanker vigtige at arbejde med?

Tankerne spiller en central rolle i, hvordan unge oplever sig selv, andre og verden omkring dem. De former følelser, beslutninger og handlinger – og dermed også trivsel og udvikling. Når man lærer at forstå sine egne tankeprocesser, bliver det lettere at håndtere modgang, tage sunde valg og skabe en meningsfuld hverdag.

Foredraget tager fat i spørgsmål som:

  • Hvad betyder vores tanker for vores mentale velvære?

  • Hvordan kan vi arbejde med vores mindset i hverdagen?

  • Hvor meget kontrol har vi egentlig over det, vi tænker?

Ved at give unge indsigt i disse emner, får de større handlekraft i deres liv – både nu og i fremtiden.

Hvad indeholder foredraget?

Tanken om at skabe sig selv kombinerer faglig viden med konkrete eksempler og øvelser, som er nemme at relatere til. Unge bliver inddraget aktivt og får mulighed for at reflektere over egne tanke- og handlemønstre. Foredraget har fokus på:

  • Hvordan tanker påvirker vores følelser og adfærd.

  • Hvordan vi kan arbejde med selvrefleksion og mindset.

  • Hvordan man skaber positive forandringer i hverdagen.

Foredraget giver unge inspiration og redskaber til at tage ejerskab over deres eget liv og trivsel – uden at skulle leve op til urealistiske forventninger.

Kontakt os og lad os styrke jeres unges perspektiv på livet

Vil I tilbyde jeres elever eller unge medlemmer et stærkt og relevant oplæg, der rammer tidens udfordringer og åbner for nye tanker? så tøv ikke med at sende en forespørgsel.

Send en forespørgsel